Elsk At Leve

Elsk At Leve – Intro

10. marts 2019 MissK 3Comment

Elsk At Leve

Elsk at leve er til dig, der lige nu lever med manipulation eller er flygtet fra den, og er i syv sind, har jeg skrevet en bog, som jeg i stedet for at udgive nu deler her på Love2Live. I håb om at hjælpe andre, som ønsker værktøjerne til at opnå den styrke, der skal til for at over / gennemleve et brud fra karakterafvigende mennesker. Jeg giver på samme tid helt konkrete værktøjer til dette i det, som bliver en serie af indlæg her påLove2Live.

Elsk at leve - Love2Live - Kristina Sindberg - Guide og bog om manipulation

Manipulation:

Vejen væk fra karakterafvigende og manipulerende mennesker. Dette er barskt og hårdt, så er det sagt. Har du set filmen: I seng med fjenden ? Forestil dig at det nogenlunde er dit liv. Er du så langt inde i et forhold viklet ind i manipulation og afvigende karakter, at du har tanker om at bare min partner dog kørte galt og døde af det, så var jeg fri ? Forfærdelig og skræmmende tanke. Men du er ikke alene med denne. Det er ikke fordi du vil at din partner skal dø, det er udelukkende fordi du er så belastet af denne manipulation og evige indre være på forkant med alt, at du ønsker at dette skal forsvinde, det skal væk ud af dit liv. Det er en naturlig barsk tanke og ingen burde komme helt der ud.

Energi trods træthed:

Den energi, som opnås ved at stå ved sin beslutning om at sige nej og tage ansvar for at komme ud af et liv med mennesker der dræner dig. Når beslutningen er taget opleves en voldsom energi. Når du er i mål, vil der både være ro i og om dig, så den træthed forvandles til en ekstrem ro indeni, som vil virke positivt på både dig selv, eventuelle børn, familie, venner og kolleger.

Livet videre:

Travlhed med børn og karriere, hus og have gør, at mange er hoppet ind i et “hamsterhjul af opgaver”, og glemmer at få set venner og veninder. Især kvinder. Hvad nu ? Børnene er teenagere og nærmest ikke hjemme, manden eller kæresten er kedelig, og jeg glemte da helt at være kæreste med ham. Veninderne er der ikke mere, de fordums dage med masser af komsammen og sjove impulsive aftaler er væk. Hvordan etablerer du disse venskaber igen, eller møder nye mennesker ? Jeg har erfaret at dette kan gøres. Det kræver, at du vil dette og prioriterer dette. Vær åben og tro mig, mange af dine gamle veninder har det lige nøjagtig på samme måde. Du eller de ved det bare ikke før en af jer tager kontakt.

Finder en ny kæreste:

Nogle finder en ny kæreste. Måske er det ved den anden eller tredje efter en skilsmisse, at du finder din eneste ene. Alt er godt, og du er dybt lykkelig. Små klokker har ringet, men hver gang er du blevet lullet til ro af din skønne nye kæreste. MEN… Hvad nu hvis du efter de første vilde og forelskede år opdager, at du atter er havnet hos en partner med samme egenskaber, som din eksmand / kone. Du er igen fanget i et spind. Selvbebrejdelse over ikke at genkende typen, og hvorfor lander du med denne type kæreste. Der må være noget galt med mig. NEJ… Det er der ikke. Din type tiltrækker disse ofte ret charmerende typer fyldt med overskud og midtpunkts typer, som kan underholde og charmere trusserne af de fleste.

Så hvordan undgår du at finde en partner med disse karaktertræk? Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Alt dette er hvad jeg i denne serie af indlæg, ønsker at dele mine tanker og en række forskellige menneskers fortællinger omkring med dig. Her vil både være guides og mine eksempler på, hvordan du finder vejen til “Elsk At Leve” og samtidig være glad i både krop og sjæl.

Jeg håber du har lyst og ikke mindst få glæde af at følge med i Elsk At Leve.

Du kan læse mit næste indlæg med forord til Elsk At leve –  vejen væk fra manipulation  HER>>>

Kærligst

Kristina – Love2Live

Du kan læse lidt om mig her >>>

Tilmeld nyhedsbrev >>>

 

3 thoughts on “Elsk At Leve – Intro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *