Love2Live – Hjertelig Velkommen
Love2Live er en livsstilsblog, hvor jeg deler ud af lidt af hvert fra mit liv, tips og tanker. Bloggen har rigtig mange faste læsere, og der kommer hele tiden nye til. Jeg hedder Kristina Sindberg og bor i Odense. Love2Live kom til verden i april 2016. Jeg havde en kæmpe lyst til at give mig selv “fri” og fyre op for min kreative side og på samme tid dele de tanker og tips, som jeg selv er glad for, eller kan undre mig over som voksen kvinde. Det er ren hobby, og jeg nyder de stunder, hvor jeg skriver, og får dyrket min store glæde ved at skrive. På samme vis som andre spiller golf, håndbold eller andet i fritiden og tager deres frirum dér.
Love2Live – Blog Tips & Tanker +40
Her på Love2Live er typisk tips & tanker for både kvinder og mænd i alderen +40 – 65 år. Børnene er ikke børn mere. De er teenagere eller flyttet hjemmefra. Hvem er det nu partneren er ? Og hvordan med venner og veninderne. Fik du husket at holde forbindelsen ? Nu er det voksne liv startet, og hvad skal vi så lave ? Det får du masser af inspiration til og min erfaring i herinde og herudover tips til alt lige fra personlig udvikling, mode, skønhed, rejser, bøger, mad og drikke til AHA(Oplevelser) med mit twist på dette.
Jeg er en livsnyder og elsker naturen. Derfor vil du ofte finde mig rundt omkring her i det Fynske, hvor jeg bor, og ofte i færd med at nyde Fyn´s mange fine kyster (og kaster mig i bølgen den blå, når vejret efter min smag er til dette). Herudover er jeg vild med at style og give gode tips til trends indenfor mode, hudpleje, make-up og at holde sig fit i både krop og sjæl. Rejser nyder jeg både i Danmark og resten af Verden. Det er oftest i nærheden af havet. Storbyferier bliver det også til, men du ser mig mest på den lille hyggelige lokale restaurant med et glas hvidvin og fisk på tallerken. Herhjemme fylder jeg godt… Med alle mine mange forskellige Krea-Kristina idéer og i jeg nyder at være i min have og fylde den med blomster, hyggeting, levende lys i lanterner, og andet der hygger op.
Love2live Af Kristina Sindberg – KLUB Q
KLUB Q stiftede jeg tilbage i 2016 – Et netværk for kvinder +40 som har lyst til at møde nye mennesker. Du kan læse om den her >>>
Influencer, Instagram & Samarbejde
Herudover er jeg en del af Fynske Influencers, som er et netværk af dygtige Instagrammere og bloggere på Fyn. Vores motto er “sharing is caring” og at løfte i samlet flok. Det betyder, at når vi mødes udveksler vi erfaringer, vidensdeler og hepper på hinanden. Du kan se mere til Fynske Influencers på Facebook her >>> og på Instagram her >>>
Vil du have lynhurtige opdateringer i billeder kan du følge mig på Instagram
Rigtig hjertelig velkommen på Love2Live
Kærligst Kristina
Kontakt:
blogger@love2live.dk
For forespørgsel om samarbejde er I velkomne til at sende mig en mail på: blogger@love2live.dk
På forhånd tak.
BLOGETIK
Bloggen modtager nogle gange et bestemt beløb, en invitation eller produkter for at skrive om / eller anmelde et givent produkt, ydelse eller lignende. Hvis et indlæg er sponsoreret, vil det tydeligt fremgå øverst i indlægget. Jeg skriver kun om de produkter og ydelser, som er i overensstemmelse med bloggens fokusområder og mine egne interesser. Jeg takker dog nej til en hel del, da jeg ikke vil belemre mig selv eller jer med irrelevante produkter / ydelser.
REKLAMELINKS
Nogle af de links, som jeg deler er reklamelinks. Det betyder, at når jeg linker til en webshop, så får jeg en procentdel, hvis I køber noget via linket. Det koster ikke jer noget som helst. Jeg vil altid gøre opmærksom på det, når der er tale om disse typer links.