Imponerende Lækkert – Den Ny Cafe Kongens Have
Imponerende, lækkert, let og stemning
Sådan en helt almindelig regnvåd hverdagsaften forkælede jeg min datter og hø hø… mig selv med et besøg på den Nye Cafe’ og restaurant Kongens Have. Sønnike er sendt på overlevelsestur med klassen og vi smuttede på en mor / datter tur til lækker tapas og kage i Kongens Have. Wau… Det var imponerende, indbydende og hyggeligt.
Tapas helt enkelt
Lækre tapas retter serveres der mange steder, det nyder min datter og jeg helt vildt. Derfor kunne jeg ikke stå for et tilbud på dette, og så oveni kunne besøge den helt nye cafe’ og restaurant lige ved Kongens Have og med samme navn lige ved teateret i Odense. Her er så smukt og stemningsfyldt. Sommeren har budt på masser af koncerter her i haven, og jeg ser for mig at til næste sommer, får denne cafe’ og restaurant rigtig travlt. Her på en helt almindelig hverdag en kølig og våd efterårsaften var der godt besøgt, og vi sad perfekt.
Vi fik en virkelig sød og engageret betjening med masser af smil og forklaring af både stedet og maden vi skulle spise. Et par virkelig søde piger, der var til at betjene. Her er også morgenmad to go, og som kan spises på stedet, samt en restaurant på 1. salen med åbent køkken. Perfekt på vej til eller fra banegården ikke langt derfra og lige midt i byen. Det er Restaurant Nordatlanten, der står bag, og derfor var vore forventninger i top til maden. De er fuldt ud indfriet i aften. Sådan!
Nu får du alt i Odense – Der rykkes og udvikles vildt
Jeg er vild med at bo i en by der endelig rykker på udvikling nu. Det er som om, at Odense har sovet, og nu brat er vågnet op af at vi har jo også H.C Andersens hus….OG nu får den altså virkelig fuld gas lige fra Odeon, havnebad, Tinderbox, gadefesten Karrusel og nye spændende restauranter, vinbarer og meget andet. Da jeg i sin tid flyttede tilbage til Odense fra København var jeg lykkelig over at jeg skulle til hovedstaden og Århus hver måned, så jeg stadig kunne mærke pulsen fra en by med liv i. Det er imponerende. Jeg er en glad Odenseaner nu.
Chokoladekage Ja Tak….
Uhadada… Hvor smagte den himmelsk og så små lækre fyldte chokolader by the side. Vi blev lidt nostalgiske med denne kage, og kom til at tænke på sønnike / lillebror, der lige midt i denne himmelske mundfuld netop opholder sig udendørs de næste dage og nætter og sover i bivuak eller shelter på denne regnfyldte aften, hvor vi sidder, og nyder den bedste chokoladekage jeg har smagt længe. (Dem går der ellers en del forskellige af herhjemme, derfor især tanken på sønnike).
Jeg kan varmt anbefale at besøge Cafe’ Kongens Have i Odense. Vi nød vores aften her, og den skal helt sikkert besøges igen.
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.
One thought on “Imponerende Lækkert – Den Ny Cafe Kongens Have”