Blog

Forårs Rengøring – Snup Den Store Tur Med Kost & Spand

15. marts 2020 MissK 0Comment

Forårs Rengøring Af Mit Hjem

På en smuk solskinsrig lørdag fik jeg fuld gang i forårs rengøring. ALT blev hevet ud og endevendt. Hvorfor nu gøre et stort nummer ud af det her på bloggen? Tja… For det første står vi alle i både Danmark og resten af Verden nu i en alvorlig situation med Coronavirus. MEN… for det andet synes jeg, at sådan en ordentlig tur rundt i alle kroge giver en helt særlig glæde (især bagefter). Hjemmet er rent og fint, og det bibringer mig en helt særlig glæde. Det er næsten som at få et nyt hjem igen.

Forårs rengøring - love2live - livsstilsblog - Kristina Sindberg

Forårs Rengøring = Næsten Et Nyt Hjem

Med et nyt hjem tænker jeg på, at når man sådan får fat i alt, og skrubbet og skuret, kommer der nye idéer til at finde andre pynteting frem af gemmerne eller supplere med nogle blomster. Enten de friske, en evighedsbuket eller de meget moderne kunstige af slagsen. Oveni fik jeg også efter den store omgang med rengøring indkøbt lidt småting, som jeg i en travl hverdag har lukket øjnene for og sagt til mig selv: “Det bliver ikke i dag, men husk det i weekenden”. Hvorefter jeg glemte alt om det igen igen…

Ovre hos Idenyt kan du få tips til den helt store forårs rengøring- Lige fra tricks til at fjerne kalk til hvordan du med bagepulver gør din madras ren og fri for lugt – Check deres mange tips ud her >>>

Rengøring I Smukt Vejr

Udnyt det smukke vejr og få hængt alle de løse tæpper udenfor og få dem banket godt og grundigt. Ud med vasketøjet på et stativ eller på tørresnoren. Her blev det også til sofabetrækket, som let tages af og vaskes. Om vinteren er det bare så meget mere besværligt med de store ting at få dem gjort rene eller rettere tørret, ihvertfald her hvor jeg bor.

Glæd dig imens du gør rent, og nyd en kop af din yndlings te eller kaffe i en pause (eller 3) midt i rengøringen. Det gjorde jeg, og det blev virkelig en skøn oplevelse at få “muget” ud efter en lang våd vinter.

Kærligst Kristina / Love2Live

PS. Herunder kan du læse mit skriv fra den 22. februar 2020 om min undren over at der ikke blev gjort noget særligt i de Danske lufthavne for at minimere smitte af Covid19 i Danmark. Det gik for at sige det mildt amok ovre på min LinkedIn profil.

Ingen Check I Københavns Lufthavn Af Passagerer Fra Kina

Tilmeld Nyhedsbrev >>>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *