Blog

Coronavirus: Ingen Check I Københavns Lufthavn Af Passagerer Fra Kina

22. februar 2020 MissK 3Comment

Coronavirus: Ingen Check I Københavns Lufthavn Af Passagerer Fra Kina

Vidste du, at du kan lande i Københavns Lufthavn med fly fra Kina og gå direkte ud i en taxa, en bus eller et tog uden at blive undersøgt, om du er smittet med coronavirus? Du kan også mellemlande og tage videre til andre lande f.eks Sverige. Imens du venter på dit fly, kan du gå rundt og shoppe, sætte dig i en af restaurationerne og nyde lidt at spise eller benytte toiletterne. Du kan vælge at sætte dig selv i karantæne, når du kommer hjem, men der er ingen, som kræver dette af dig. Jeg blev gjort opmærksom på dette, da jeg er bekendt med en passager, der netop har oplevet dette, og det har rystet mig.

coronavirus - COVID-19 - Københavns lufthavn - Fynske Influencers - Love2Live livsstilsblog

Hvorfor Checkes Passagerer Ikke For COVID19 I Københavns Lufthavn?

Det forstår jeg simpelthen ikke helt. Jeg er klar over, at risikoen for smitte siges at være lav her i Danmark, men hvis vi ikke passer på, der hvor de oplagte muligheder er, for at Coronavirus kan bringes til landet, synes jeg det er for galt. Der kan jo læses, at du kan være smittebærer uden at vide dette. I dag læste jeg i TV2 Nyhederne, at virussen ligeledes smitter igennem afføring. Så derfor tænker jeg også, hvad med toiletterne i Københavns Lufthavn ? Måske er det hysterisk, men jeg undrer mig over, hvorfor der ikke tages anderledes hånd omkring dette, at kunne gå direkte ombord i et fly i Kina, flyve til København, og ikke mødes af sundhedspersonale, der checker om passagererne er eventuelle smittebærere.

coronavirus - Københavns lufthavn - Fynske Influencers - Love2Live livsstilsblog

Sundhedsstyrelsen skriver følgende:

Coronavirus

“Hvis du bliver syg

Får du symptomer på sygdom (feber, tør hoste eller vejrtrækningsbesvær) 14 dage efter hjemkomst fra Kina, er det
vigtigt, at du ringer til lægen, inden du møder op”.

Ok, men hvor mange kan man så nå at smitte forinden? Jeg forestiller mig at ikke alle passagerer fra Kina til København vælger at sætte sig selv i karantæne. Slet ikke hvis man skal direkte til et møde. Undervejs vil passager der uvidende bærer smitten kunne smitte andre, som der er skrevet om var tilfældet i Tyskland.

Københavns Lufthavn skriver følgende på deres hjemmeside >>>

Sundhedsstyrelsen skriver videre:

“Når passagerer i dag lander med fly fra Beijing i Kina eller fra Hong Kong, har Sundhedsstyrelsen bedt flyselskaberne om, at de informerer passagererne om den nye coronavirus”.

Du kan læse information til rejsende fra Kina til danske lufthavne hos Sundhedsstyrelsen HER >>>

Er det for meget at checke passagerer, der lander i Københavns Lufthavn fra Beijing i Kina eller fra Hong Kong ?

Jeg synes det ikke. Hvad tænker du ?

Kærligst Kristina / Love2Live

Freelance marketing - Kristina Sindberg - Odense - ks online marketing - digital marketing - blogger - influencer - love2live
Kristina Sindberg | Livsstilsblogger Love2Live | Fotocredit @alextran

Tilmeld Nyhedsbrev >>>

Hent Gratis Min Nye E-Bog Elsk At Leve

Der giver konkrete tips og aktion steps til, hvordan du håndterer manipulerende mennesker og skadelige relationer, parforholdets op & nedture, skilsmisse og livet videre med en ny partner.

Læs mere og hent den HER >>>

_______________________________________________________________________________________________________________

3 thoughts on “Coronavirus: Ingen Check I Københavns Lufthavn Af Passagerer Fra Kina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *