Vidste Du Forresten At: Tavshed (Nogle Gange) Er Guld
Vidste Du Forresten #2
Vidste Du Forresten #2 – Forleden læste jeg et indlæg af Line Baun Danielsen: Ik’ mere Se og Hør tak – Her synes jeg, det er et klokkeklart eksempel på at “gå med guldet”. Line forholder sig bevidst tavs. Sejt gået! Her et superfint eksempel på en kendt personlighed, hvor tavshed er guld. I andre situationer i livet er dette ligeledes en måde at håndtere dilemmaer på. Generelt er jeg tilhænger af at åbne næbbet og sige fra. Det har jeg med værktøjet: “Tag Dit Lys hjem” af Pernille Melsted virkelig gjort noget ved igennem et lille års tid nu. Det er en fantastisk frihed og udvikling, som dette bibringer mig, at jeg nu er modig nok til at sige fra på de ting, jeg ikke før havde modet til.
Vidste Du Forresten At: Jeg er modig
Jeg føler at tavshed faktisk er guld, når jeg tager en bevidst beslutning om ikke at forholde mig til et dilemma eller en udfordring. I Line Baun Danielsens tilfælde var det noget med at sige, det har jeg ingen kommentarer til. Dette er en ting. En anden og måske endda endnu sværere ting er at sige NEJ eller at holde sig tavs i hverdagens situationer overfor familien, venner, kolleger TJA… alt det der nu er i hverdagen.
Hvad kan det så være….
Jeg tror rent faktisk, at det er meget forskelligt, og vi alle har hver vores, vi “bakker på”. Eksempler kunne være:
- Politiske holdninger i kantinen på arbejdspladsen
- Dominerende udtalelser (der hvor min grænse går)
- “Gode (malplacerede) råd” om hvad der er bedst for mig
- Projicerende adfærd fra andre (venner, familie, kolleger mm)
Herover blot et udpluk af hvor jeg sagtens kunne vælge tavsheden i stedet for at kaste mig ind i en politisk diskussion med en kollega. Vidste du forresten at…. Omvendt kunne dette også være spændende og udviklende. De dominerende udtalelser kan virke så nedgørende, at det kunne være fristende at
Åbne næbbet og skræppe igen
Disse er dog ofte efter min mening en mindreværdsfølelse fra afsenderen, og derfor kan tavsheden være med til at få vedkommende til at tænke sig om en ekstra gang. De der malplacerede gode råd om, hvad andre synes, er bedst for mig, kan ofte være kærligt ment. Derfor hælder jeg til at sige dette direkte til vedkommende, idet jeg oplever, at det får stoppet dette. Dog kan det være omsonst at gøre i forhold til nogle mennesker, som blot kører videre løs uden respekt for, at jeg beder om at stoppe op med disse råd.
Derfor kan tavsheden her være guld værd
En projicerende adfærd hvor afsenderen sender egne ikke opfyldte behov over på mig, med anklager om, at jeg burde da også gøre dit og dat (altså det som de ikke selv formår og har lyst til), kan jeg blive edderspændt over, men her er “pyt knappen” et super værktøj, og igen er tavsheden guld, idet “afsenderen” (hvis vedkommende ejer empati) nok vil finde ud af i løbet af ret kort tid, at dette var ikke et særligt klædeligt handlemønster.
Hvad kunne det være for dig, hvor tavshed er guld ? Det vil jeg glæde mig til at høre. Jeg nyder sparring og skriv endelig din kommentar her eller under indlægget inde på Facebook.
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.
Kære Kristina
Tak igen for din fantastiske blog og relevante emner, der optager de fleste af os.
For mig, er tavshedens guld blevet til de mit “go-to-værktøj”, når jeg kan høre, at den person jeg står overfor er meget fastlåst i sine synspunkter, – hvis jeg render ind i holdninger, hvor jeg véd, at vi er milevidt fra hinanden og når folk føler det nødvendigt at rette på mig – give uopfordrede (malplacerede) men velmenende gode råd og lignende. Hvis det er en kollega, en bekendt eller andre, jeg ikke bruger ret meget personlig tid sammen med, så gider jeg ikke bruge dyrebare pulsslag på modargumenter, men benytter min indre “pyt-knap” og forholder mig tavst. Det er ikke så vigtigt for mig at få ret, at jeg gider spilde tiden med at diskutere, når det i virkeligheden er så uendeligt ligegyldigt, om vi bliver enige. Og det styrker mig faktisk, at have dette overskud – overskud til at “lade dem vinde” den (for mig) forholdsvise lille sejr. Jeg gemmer mine kræfter til dem der betyder noget og til de emner, jeg brænder for og SÅ nyder jeg da også en god debat.
Hej Barbara.
Det er så sundt det du gør i min optik. Hellere bruge “krudtet” de steder, hvor det betyder mest.
Knus Kristina