Blog

Noget Om At Få Mere Sex – Selvom Man Er Træt Af Alt Muligt

25. april 2018 MissK 0Comment

Mere Sex… Ja Tak

(Også når man bare er træt med træt på…)

Mere sex… Tja… Det er jo fristende. Men jeg hører ofte her og der, at den der lille fredag og onsdagshyggen er gået fløjten. Hvad gør man så ? Jeg tror egentlig mange gange, det handler om, at vi glemmer nysgerrigheden for hinanden og at udvikle sig sammen med andet end pligter og sørgen for dit og dat.

Livsstil - Mere Sex - Love2Live
Kjolen er fra Gustav og jeg er hoppet i et par rå støvler for at skabe kontrast.

Mere Sex Eller Madpakker ?

Hvis jeg kunne vælge imellem at smøre madpakker, handle ind og vaske tøj eller en lækker massage med masser af sex, så ville der da ikke være tvivl i mig om, at det var det sidste, der blev valgt. Nogle gange er det kvinden og andre gange er det manden, der bare er træt enten mentalt eller fysisk, og så går “lagen-gymnastikken” fløjten. Det er virkelig ærgerligt, især hvis det ikke er på samme tid OG oveni bliver hverdag, så der ikke bliver gjort noget ved det i parforholdet.

Her Kommer Nogle Tips Til Mere Sex

Tal sammen om tanker og følelser. Det er vi kvinder generelt vilde med. Vær som kvinde opmærksom på at din mand ikke orker alt for meget følsomhedsnak, så er det han bliver (mere) træt. Omvendt som mand så lyt til din kvinde, hun skal bare “tømmes” og derigennem have din opmærksomhed. Men lyt nu alligevel efter. Nogle gange hjælper det for begge parter, hvis kvinden starter med at sige:

“Jeg har behov for lige at fortælle om, hvad jeg tænker og føler om det  og det”

og det tager 20 minutter. Så er der et afgrænset stykke tid og på den måde slår du som kvinde ikke din mand hen i en døsighed. Omvendt får han også mulighed for at vise dig sin ømhed og hvor stor en Supermand han er at lytte til dig som kvinde. Husk at påskønne ham og giv ham et varmt kys og sig tak fordi du lyttede. Anerkendelse er vigtig begge veje.

Fyld Glædesdepoterne Op Med Kommende Oplevelser I Nyder Sammen Og Få Mere Sex Med Hinanden

Jeg er vild med at danse og høre musik. Der er ikke noget som en god koncert, hvor jeg kan stå og vride hofterne. Derfor er en koncert i vente altid noget der gør mig glad og forventningsfuld. Der er masser af ting, som man hver især har en forkærlighed for. Derfor er det så vigtigt at skabe tid og plads til dette i parforholdet, så der på denne måde hele tiden sikres at der er glød og glæde imellem et par. Herunder er der nogle små tips, som I selv kan lade Jer inspirere af i vejen hen til mere sex

  • Gå I Seng Tidligere
  • Brug Kun En Dyne – Altså Til Jer Begge 🙂
  • Sov Nøgne
  • Hop I Bad Sammen Inden I går I Seng
  • Find Små Getaways

Mere Sex – MEN Husk Det Ikke Skal Være Pligt Men God Sex

Livsstil - Mere Sex - Love2Live
Gå en tur hånd i hånd og nyd at være sammen bare Jer 2. Duft til årstiden og mærk vind, kulde og varme. Det gør noget godt for sanserne på flere måder.

Nyd Sanserne Og Dyrk Dem

Ved at nyde og dyrke Jeres sanser ved som ovenfor nævnt under billedet at gå en tur både på solskins, regnvejrsdage og alle andre slags dage kan I både nyde synet af naturen, hinanden, dufte til de mange ting I møder på Jeres vej lige fra den lokale Indiske takeaway til skovens muld, blade og blomsterne i diverse forhaver. Ved at bruge både synssansen, duftsansen og følesansen (og den kommer virkelig også i spil), på spadsereture flere gange om ugen oplever jeg at “lande mere i mig selv”. Det er virkelig godt for alt muligt både for mere sex, men også bare at kunne slappe fuldstændig af uden krav af nogen art til mig. Det er ubeskriveligt givtigt på så mange måder og jeg kan virkelig anbefale dette.

Mere Sex & Mindfulness 

Ja Ja… Jeg ved det godt jeg skriver en del om mindfulness. Men det virker altså bare så godt. Første gang jeg hørte ordet og om det tænkte jeg mit… Noget i retning af ja ja da… Noget skal man jo gå til og nu er det så den nye dille. Da jeg blev ramt af denne dille selv var det med tak jeg tog imod den gode introduktion, som en skøn kvinde Ann Asmussen gav mig til dette. Hun formåede at fortælle det der

“What´s in it for me”

til lige præcis den jeg er og dermed motivere mig til at prøve det. Nu er det en fast del af mit liv at hive 15 – 20 minutter ud et par gange om ugen til dette. Det er ren luksus for krop og sjæl. Du kan se mere om Ann HER – OBS ikke sponsoreret bare et godt tip om en kvinde, der kan sit kram.

Livsstil - Mere Sex - Love2Live
Skjorten er fra By Malene Birger og nederdelen er fra Wackerhaus. Jeg har fyret op med et par højhælede sandaler.

Mere Sex Og Noget Om At Smutte I noget Feminint

Når tøjet er feminint, skoene har højere hæl på kommer følelsen af at nyde at være kvinde endnu mere frem. Dyrk det og find dine skatte frem fra garderoben. Jeg nyder når et helt særligt menneske for mig, hjælper mig med at sætte tøj sammen. Oveni noget jeg ikke anede jeg kunne bruge sammen, men hun har bare et skarpt blik for dette. På billedet ovenover er jeg hoppet i nogle virkelig stærke farver dyb tinspireret af…

Lonnie Rosendahl

Hun har en pop up shop med eksklusive brands, som hun sælger second hand tøj fra, du kan møde hende HER. Den lukker inden sommeren 2018 i Sankt Gertruds Stræde og fortsætter nu med anden ejer som Madam Rosendahl i Brandts Klædefabrik, Odense.

Få Inspiration Af En Veninde

Jeg ved at Lonnie vil fortsætte med at fyre op under min garderobe med hendes skønne inspiration og du har helt sikkert også en veninde, der kan give dig det der lille puf til at blive mere dristig og dermed nyde det feminine. OG HEY… Er du mand, så få gode tips af gutterne eller tag kæresten med på bytur og find lækre ting til hinanden. Husk at vær åbne for input begge veje.

Interesseret i mere inspiration om emnet ? Så tag et kig på dette indlæg:

Sådan Får Du Endnu Mere Nærhed (Og God Sex)

Femina har skrevet en fin artikel om emnet. Du kan læse den herunder:

Den virkelige grund til, at I ikke har sex

Kærligst Kristina / Love2Live

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *