Lavendel Dufter Skønt Og Kan Meget Mere End Det
Tips Om Lavendel
Lavendel kan afhjælpe oppustet mave og give dig en god søvn. Find ud af hvordan lige her. Psst… Du får også tip til hvordan hedeture minimeres.
Den smukke lilla lavendel med den karakteristiske duft og sit smukke slanke udseende er smuk i fuldt flor og kan resten af året også bruges til at afhjælpe mange forskellige “morsomheder”.
Så brug løs af den smukke plante, der kan meget andet end at se flot ud og dufte dejligt i potpourriblandinger, der får tøjet i klædeskabet til at dufte dejligt.
Lavendel er nemlig en gammel lægeplante, som har en lang række gavnlige virkninger.
Lavendel giver en beroligende og god nattesøvn
Man kan blandt andet bruge lavendelblomsterne i teen, hvis man døjer med oppustet mave eller føler sig tung i kroppen. Lavendels æteriske olie virker nemlig krampeløsnende i tarmen og beroligende på nervesystemet.
Brug kun to tsk. tørrede blomster i teen, da smagen kan være ret gennemtrængende. Hæld kogt vand over blomsterne og lad teen trække i fem minutter. Drik op til 3 krus dagligt. Om aftenen blander jeg salvie i min te udover lavendel.
Sig farvel til hedeture med hjælp fra salvie og lavendelblomst
Hvis du har rigeligt af de smukke blomster, så vær lidt ekstravagant og lav et velduftende blomsterfodbad, inden du går i seng. Det giver en rolig nattesøvn. Noget jeg gør hver aften er at påføre håndcreme med lavendel inden jeg går til ro, så kan jeg nyde den blide duft fra denne, som får mig til at tænke på sommer og smukke marker med lavendelblomster i Sydfrankrig.
Selvom kalenderen skriver vinter, så brug løs af den smukke duftende blomst. Jeg kan tydeligt mærke det på min krop, når jeg mangler dens gavnlige egenskaber.
Kærligst Kristina / love2live
Følg Love2Live Her:
Facebook//Instagram//Bloglovin
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.