Frk. Dusa frister mig og en creme der rykker rynker
Frk Dusa frister
Frk. Dusa er den fedeste butik at shoppe i, når du både vil have ærlige og kompromisløse råd til din garderobe eller vil have lidt lækkert til hjemmet eller en værtindegave. Butikken stråler af det gode liv, og det føles næsten “hjemme” at være her. Det er derfor, det er en af mine yndlingsbutikker.
Rålækre ruskindsbukser fra Frk. Dusa
De her bukser er lige mig. De smyger sig til min krop uden at føles “kvælende” tværtimod (Hurra for stretch). Jeg fandt en super lækker sweater i råhvid med høj krave, som jeg kan bruge til dem. Den er fra Henri Lloyd, og følger figuren, så den ikke bare slasker ned, men følger min talje. Normalt synes jeg ikke, det passer til mig med rullekrave sweater (store “nødder” gør altså normalt intet godt for min kropsform, når jeg hopper i en sweater med rullekrave ). Jeg føler mig som i et telt, men denne sidder lige, som jeg vil have det.
Accessories og noget der rykker rynker
Jeg blev inspireret af de mange fine accessories hos Frk. Dusa og gik hjem og fandt lidt i rodeskuffen, med “gammelt guld”. Lige fra en grov perlekæde til en swarovski ring og nogle glatte armbånd. Jeg er sikker på at mange af Jer, også kan gå i gemmerne og fiske sådanne skatte op. Det er sjovt, at kunne kombinere gammelt med nyt og dermed få en garderobe, der er ny igen. “Rynke rykkeren” kalder jeg min nye Anti age cream. Den er fra MOL&B Copenhagen, og giver både et boost til huden, samtidig med at den reparerer og gennemfugter huden. Perfekt henover min serum om aftenen og min “botox på flaske” om morgenen. Fedt lige at kunne nøjes med en enkelt cream til dag & nat.
Links (ikke sponsoreret):
Velkommen hos Frk. Dusa i Dalum, Odense “Rynke Rykkeren”
Lidt stemningsbilleder fra Frk. Dusa i Dalum, Odense. Link til butikken herover, så kan du selv gå på opdagelse.
Kærligst Kristina / love2live.dk
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk
PPS: Du er hjertens velkommen til at dele indlægget på Facebook og kommentere og like, så budskabet om den nye anderledes blog love2live spredes. Bloggen med både dybde og inspiration og “aha oplevelser” fra min synsvinkel. Her er kun de ægte indlæg, således at det er lige præcis det jeg står inde for (har prøvet eller drømmer om at prøve eller købe).