Blog

Messi eller Mikkel ? Lad dog bare dit barn nyde fodbold!

6. september 2016 MissK 0Comment

Hvis ambition er det at din “Mikkel” skal være Messi ?

Fodbold forældre kan være skønne og rædselsfulde. Igennem mange år har jeg været en trofast forælder på sidelinjen. Her har jeg mødt mange forskellige søde forældre.

Fodbold - love2live
Kampen om kampen

Jeg har ligeledes mødt forældre, der har ambitioner for deres drenge, som deres drenge ikke selv har. De spiller for at hygge sig og nyde en stund med kammeraterne, som er en fryd at opleve, og ikke for at far eller mor skal være stolte. De er der for deres egen skyld, og her er det nogle gange det går galt.

Giv skrigende forældre det røde kort!

Det gør mig faktisk gal i knolden at høre forældre råbe op ad dommere, trænere, medspillere og egne børn. De burde faktisk udvises. Have det røde kort! Jeg er så glad for, at min søn spiller på et hold i en klub, hvor sådan en opførsel er bandlyst. Til hvilken glæde er det, når lille “Mikkel” suser hen over grønsværen, taber bolden til en modspiller, der scorer og som efterfølgende kan høre fra sidelinjen, hvor elendigt det at miste en bold var ? Kunne det ikke vendes om ? Sagtens! Jeg forstår simpelthen ikke hvad granvoksne mennesker kan have ud af at skamme sådan ud. Tag dog på stadion i stedet og se professionel fodbold. Selvom jeg stadig mener, det ikke hører sig hjemme at råbe op med negative ord.

Det er jo bare fodbold for pokker

Hvis dit barn har talent, så skal det nok komme. Uanset om du råber eller ej. Jeg har desværre for nylig hørt om en dreng, der stoppede med at spille fodbold, idet han ikke havde sine forældres ambitioner. Han følte sig presset, og er nu stoppet helt med at spille fodbold. Det var hvad de forældre fik ud af at presse deres barn. Han mistede lysten, fordi han hyggede sig med sin sport, men det kunne han ikke få lov til. Jeg vil appellere til alle fodbold familier om at lade deres børn mærke efter selv, således de selv kan træffe beslutning om de vil gå efter at være Messi eller “Mikkel”.

Fodbold - love2live

Bak fodbold op på den fede måde

Der er masser af gode muligheder på sidelinjen. Du kan komme med alle de positive (ægte) heppende ord og tilkendegivelser til både dit eget barn og medspillerne. Det viser også børnene den gode vej og gør at de lærer en god tone hinanden imellem. Ros og anekendelse i stedet for skam. Sig tak til trænere og dommere, de er oftest frivillige og yder en enorm indsats for dit barn.

OG HEY….. Jeg siger ikke at “MIKKEL” ikke er den nye Messi, men pak dine egne ambitioner ned ellers smut op i klubhuset og spis en rød pølse.

Husk respekten – også udenfor banen

Hep fra Kristina / love2live

Links: Skolefodbold   løbeshop.dk   DBU resultater på app

Forældre på sidelinjen   Her er en klub i Odense med de gode HEP

PS: Vidste du, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden og få nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *