Blog

På Besøg Hos Onkel P Og Noget om En Skov Der Rocker

26. november 2016 MissK 0Comment

Onkel P i byen og en tur i skoven

Onkel P er ikke min gamle onkel fra Amerika. Det er en forretning, som tidligere har været det helt store hit, og nu er genopstået helt og aldeles fysisk inde midt i min by. Da jeg så dette, måtte jeg lige ind og gense den i nye lokaler. Hvad jeg måske ikke lige havde set komme var Black Friday, men det er en helt anden snak.

Onkel P - love2live - Kristina Sindberg

Onkel P bankede en butik op natten over

Onkel P frister med mange lækkerier primært for “Dreamteamet”, men jeg fandt en fin kjole, som jeg ville være vild med at have på nytårsaften. Jeg opdagede tilfældigt, at de i dag slog dørene op i Klaregade (Wau… lige next to my Klaregade 14, med alle deres fine fristelser – Der var jeg også lige inde…. ). MEN altså da jeg opdagede, at Onkel P på Instagram havde slået op, at her åbner vi i morgen (det var i forgårs), var jeg ved at ryge ned af stolen. Det havde lykkedes dem at “banke” en butik op på nul komma fem. Det kalder jeg POP UP. Wau…

Onkel P - love2live - Kristina Sindberg

De er så mega søde derinde, så jeg glæder mig til at tage sønnike med derind næste gang, han skal ekviperes.

Onkel P - love2live - Kristina Sindberg
Her er jeg sammen med “Fru Onkel P” alias Lizette, som ilede rundt og gav den sødeste og nærværende betjening med masser af glimt i øjet.

Bang sagde det i Tusindårsskoven OG… Det var ikke musik fra Tinderbox

På vejen hjemover skete der noget med himlen. Den brød ud i alverdens farver, som kun en vinterhimmel kan. Da jeg kom ud mod Tusindårsskoven, måtte jeg simpelthen smide Fiat én ind til side og ud at gå en tur. De der sorte træstammer op mod himlen, som næsten var i brand af farver, gør et eller andet ved mig. Den sanseoplevelse fylder mig med en forundring og beundring af naturen og alt det udenom os. Ubeskriveligt smukt.

Tusindårsskoven kan virkelig rocke

OG…Ikke kun til Tinderbox. Dens smukke træer og de views, der kan opleves på en dejlig spadseretur på stierne derude. Så jeg kom dejligt fyldt op hjem på trods af den her sorte fredag, som jeg faktisk synes er en forrygende god ide´.

Onkel P - love2live - Kristina Sindberg

Nyd den smukke vinter, selvom den bider og er du i nærheden af Odense, så kan jeg varmt anbefale at kigge ind forbi Onkel P, det er ikke sponsoreret snak det her men bare min ærlige mening efter en glad oplevelse.

Du kan besøge Onkel P Her (Ikke sponsoreret). De har også en webshop.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *