Nikolas Beach På Rhodos – En Unik Strandoplevelse
Unik strandoplevelse på Nikolas Beach
I går var vi på en anderledes strandtur ved Nikolas Beach på Rhodos. Ved ikke helt, om man ikke i stedet skulle kalde det en klippetur med scuba dive og svømning.
Nikolas Beach
Vi tog til Nikolas Beach på Rhodos, som jeg havde hørt om inden vi fløj på årets sommerferie med vores sammenbragte børn til Rhodos.
Stedet ligger ved Kallithea på Rhodos, og her var fin sandstrand og masser af klipper ude i vandet, hvor strandstole var placeret på. Vi elsker alle at svømme og er nogle rigtig vandhunde. Derfor var dette sted noget helt særligt for os.
Her var masser af små fisk og mere farverige større fisk. Jeg tog en svømmetur langs klipperne, hvor jeg pludselig lå i en stime af fisk. Der er noget særligt ved at snorkle. Du oplever fuldt ud, og har lige denne oplevelse her og nu med dig selv, og ingen andre ser det, du ser. Det er unikt, og gav os en masse at fortælle hinanden om bagefter.
Vandet er rigtig lækkert, og ved strandkanten er der en restaurant, hvor vi nød en virkelig lækker græsk frokost. Borde og stole står i vandet, så fødderne er under vand, imens maden nydes. Hvis du ikke synes, det er dig, kan den lækre mad også nydes på land.
Nikolas er en ældre herre, som jeg faldt lidt i snak med. Det er mit sted det her, sagde han og gestikulerede på en hyggelig måde med armene udover det prægtige sted.
Da vi havde spist kom Nikolas over og fik min datter til at holde en hvid klump, som viste sig at være fiskemad. Den holdt hun under vandoverfladen ved bordet. Straks kom der en kæmpe stime af fisk. De var overalt om os. Der var sågar også en reje.
Find vej
På Tripadvisor følg link her >>>
Fandt vi både kort, således vi kunne finde stedet i vores lejede bil. Herudover en masse billeder, således vi kunne vise vore teenagere stedet inden vi tog afsted.
De var som os vilde med stedet, og det er en oplevelse, som varmt kan anbefales. Jeg elsker aha oplevelser, og heldigvis er mine nære også glade for disse.
Læs flere af mine rejser og AHA Oplevelser her >>>
Kærligst Kristina / love2live
PS: Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få alle de hotteste nyheder fra love2live.dk
One thought on “Nikolas Beach På Rhodos – En Unik Strandoplevelse”