Efterårstur På Sydfyn – Tag Inspiration Her
Efterårstur På Sydfyn – Dyreborg Strand, Knold, Drejet
Efterårstur på Sydfyn. Her får du inspiration til et af mine yndlingssteder at lufte hunden, familien og mig selv året rundt. I efteråret er der ved Dyreborg Strand – Knold, Drejet ubeskrivelige farver. Denne dag står solen smukt og får alt til at virke som guld omkring en. Turen byder på mange muligheder. Den kan gøres kort og længere. Men tag gode travesko eller støvler på, så I virkelig kan komme lidt omkring. Gå op til Knold fra parkeringspladserne ved Drejet Strand og stig til tops og få et fantastisk kig til både det smukke område, Noret og Lillebælt.
Her får I virkelig et sted, hvor der er en fantastisk mulighed for skønne gåture langs stranden hele vejen rundt om Knold. I vil kunne se de fantastisk flotte klinter på turen, som der kun kan spadseres ud til. Stranden er fyldt med sten med masser af variationer i disse og efterladt fra forskellige gletsjere. Jeg er vild med at gå og se på sten, deres former, farver og særpræg. Det er både interessant at tænke på hvor gamle de er, hvor de kommer fra og samtidig virker det fuldstændig fantastisk for mig at fordybe sig i dette. Så sletter jeg simpelthen harddisken og får masser af ny energi.
> Se mere og find vej til Dyreborg Strand hos Visit Faaborg <<<
Efterårstur Ved Dyreborg – Knold, Drejet Strand
I får lige lidt billeder fra en af mine ture rundt i det smukke område. Her på vej ud til klinterne trofast fulgt af min dejlige Labrador, som er noget af en vandhund. Vandhunde kan I også opleve ved Noret, som I har kig til ved parkeringsområdet. Eller rettere kitesurfere, som når vinden er god ofte er at se derude.
>>> Se mere inspiration i mine indlæg, som jeg kalder: Opdag Fyn <<<
Kærligst Kristina / Love2Live
Om Mig: Livsnyder og fylder livet med masser af det, der for mig giver det både dybde og inspiration og “aha oplevelser”.