DIY Gel Negle

Gel Neglelak er jeg blevet ret vild med. Altså neglelakken der bare holder og holder i ugevis. Det tiltaler mig, at min neglelak ikke skaller af, og at den holder sig smuk og blank i flere uger. Derfor købte jeg et sæt, hvori der var en lille varmelampe og et par farver til at lave gel negle. Wau siger jeg bare… Det blev så godt første gang, dog stadig plads til forbedring af mine kundskaber som negleteknikker, men jeg er tilfreds.

Gel Neglelak

Til hjemmebrug lyder måske en anelse farligt, men jeg har læst lidt på det, og har lænet mig ud af vinduet og købt mig et sæt. Det er vildt smart. Jeg troede, det ville tage hundrede år og en formiddag at lægge selv, men der fik jeg en “aha oplevelse”. Når jeg tager fingeren ud af den lille lampe, som selv slukker efter de anbefalede 30 sekunder, så er gel neglelakken allerede hærdet. Tag lige den… (OBS ikke sponsoreret – det kommer jeg til). Det er ellers lige præcis her jeg med almindelig neglelak ofte er ude i en ommer, idet jeg altid liiige skal noget med de ikke helt tørre negle efter påføringen.

Noget Om At Go Pro Som Blogger

Den jeg har købt er fra Le Mini Macaron. Forinden mit køb skrev jeg en mail til dem. En høflig forespørgsel om information af deres produkter, og om de ville sponsorere et indlæg. Jeg ved godt at sådanne henvendelser kan være møgirriterende (og de får sikkert bunkevis af dem), så derfor ligger der ikke mere i det fra min side. Der jeg vil hen, er at det faktisk er rigtig…

Svært at GO PRO som blogger

Jeg skriver med hjerte og hjerne, og har måske lige netop derfor haft en vækst i læsertal, som er ret vild for en nybegynder. Dette fik jeg at vide i sommer og igen her før jul af en af de helt store og erfarne professionelle danske bloggere. MEN… Når jeg ikke vil gå på kompromis, så er det måske lidt op ad bakke med at lave sponsorerede indlæg og dermed tjene penge på en blog. Jeg kommer bare ikke til at skrive om et produkt, som jeg ikke brænder for. Jeg ønsker at holde fast i mig selv og min integritet. Troværdighed før penge. Sådan har jeg altid arbejdet indenfor salg og markedsføring, og det agter jeg at holde fast i. Det har givet mig utroligt mange dybt loyale kunder, og jeg tænker, at der i blog verdenen kommer en dag, hvor lige præcis dette bliver et issue, idet denne kombination kræver en hel del udover at kunne skrive.

Gel Neglelak hitter

OG… Jeg er nu i gang med at finde nye farver at lege med. Jeg tænker også, at jeg vil spørge en veninde, om hun vil prøve, da jeg lige ved hvem, og så kan jeg på den måde få lov at lege mere, da det jo holder så helt igennem godt det her gel neglelak fra Le Mini Macaron  – (OBS ikke sponsoreret link), at ved at “lege” negleteknikker for en veninde indtil jeg igen skal i gang med egne negle bliver super sjovt, Yeah..

Gel Neglelak - Le Mini Macaron - love2live
Her mit sæt fra Le Mini Macaron. OG Hey.. Der var lagt 3 små bolcher ved i pakken, det gør altså lige noget særligt ved mig, at der kæles for det. Små ting tæller!

Du kan se guides her med små lette videoer af how to do

Jeg kan på det varmeste anbefale gel neglelak og den lille Macaron, som tørrer neglen på 30 sekunder. Det er en fornøjelse og på samme tid gør det mig glad at lave lidt kreativt, som tiltaler min feminine side.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Mød mig og følg med her:

Facebook//Instagram//Pinterest//Bloglovin