Genbrugsshopping Af Kendte Brands & Fede Styles
Genbrugsshopping Hos Selected By Høst
Genbrugsshopping af de fedeste styles har jeg gjort flere gange hos Selected By Høst. Det er virkelig selected. Masser af lækre mærker og styles fra fodtøj til tøj, overtøj og tilbehør og her i det Fynske er priserne bare meget bedre end i større byer. Nogle gange er varerne spritnye og har stadig mærker på, andre gange er de brugt få gange. Lonnie Rosendahl, som er kvinden bag har virkelig styr på at finde lækkert genbrugstøj til kvinder
Genbrugsshopping Med Vilde Besparelser
Jeg har kendt Lonnie i mange år efterhånden. Fra den dag, hvor jeg nedtrykt efter en forgæves jagt på et par stilletter til brug samme aften (kender du ikke det der med, at man ved præcis, hvordan noget man ønsker sig ser ud og bare ikke kan finde det i den virkelige verden nu og her ?) gik forbi hendes dengang fysiske forretning. Kiggede på vinduerne hos hende, og der stod de. De sorte klassiske stilletter, som jeg havde jagtet Odense igennem efter, og som var indprentet i mit hoved. De havde aldrig været brugt og jeg var nærmest lykkelig og vildt lettet. Siden har jeg shoppet masser af genbrugsguld hos Selected By Host, som nu udelukkende er at finde på Instagram eller til events, hvor hun gerne kommer ud.
Inspiration Til Genbrugsshopping
Forleden hoppede jeg i nogle forskellige sæt, og fik skudt nogle billeder af disse, som du kan se herunder. En super hyggelig eftermiddag ved Odense Havnebad, hvor vi nød efterårssolen og sluttede af med venindesnak akkompagneret af iskaffe og kage hentet i Storms Pakhus hos Nelle`s.
Masser Af Lækkert Genbrugstøj Til Både Hverdag & Fest
Genbrugsshopping af tøj synes jeg virkelig er en fin måde at få nyt til garderoben på. Jeg har som nævnt i indledningen skrevet om det før (du kan læse indlægget her), men husk at det er ovre på Instagram, at det foregår nu under navnet: @selectedbyhost
Kender du gode steder at gøre genbrugsfund af både tøj, men også interiør til boligen etc. ? Så tip gerne herunder i kommentarfeltet.
Kærligst Kristina / Love2Live <3
Følg med mig i billeder på Instagram @kristinasindberg
Du finder Love2Live på Facebook her >>>
Tilmeld Nyhedsbrev fra Love2Live >>>