Blog

Sommer – Sydfyn & En Opskrift på Aperol Spritz

8. juni 2021 MissK 0Comment

Sommertid er Aperol Spritz Tid

Aperol Spritz er en superlækker drink og der blev skålet lystigt i denne her på Sydfyn, da vejret i weekenden sagde sommer. Forinden var der blevet knoklet igennem i haven og med mit nye hus. Terrassen havde også fået en tiltrængt tur. Algerne blev nedlagt og da det blev tid til aftensmad lavede jeg altså denne skønne sommer drik: Aperol Spritz.

Aperol Spritz - Fyn - Opskrift - Kristina Sindberg - Influencer - love2live

Let Opskrift På Aperol Spritz:

Ingredienser:

  • Aperol
  • Prosecco
  • Danskvand
  • Isterninger
  • Appelsin

Fyld et glas halvt op med isterninger. Brug eventuelt knuste isterninger.
Læg et par appelsinskiver i og tilføj så følgende:

  • 2 dele Aperol
  • 3 dele Prosecco
  • 1 del Danskvand

Så er det blot at se hinanden i øjnene og nyde en skøn sommeraften. Det at huske at trække stikket og holde inde med hus og havearbejde og blot nyde livet og nuet er i min verden super vigtigt. Slow living kan sagtens lade sig gøre, hvor der samtidig nåes en masse af alle de praktiske ting, som der er ved hus, have og at være soloselvstændig (for mit vedkommende). Jeg øver mig hver dag på at nyde de der helt særlige stunder. Det kan blot være gøgens kukken, blomsternes farver eller græsset der dufter herligt.

Sommerblomster - Hortensia - Kristina Sindberg - Influencer - love2live

 

Sydfynske Syrendage

Her i det Sydfynske er der syrendage i maj måned og ind i juni. Området har en helt særlig historie for disse smukke planter. Syrendagene ligger altid den 3. weekend i maj. I år var syrenernes smukke blomster dog lettere forsinkede i deres “springen ud” grundet det kølige vejr. Jeg har netop plantet en lille hæk i min have af syrener, den er dog ikke højere end 50-70 centimeter, men den vokser godt til. I år er der ikke blomster på, så ser frem til, at den får noget højde til næste sommer og forhåbentlig fyldes med smukke blomster.

Se den officielle side om de Sydfynske syrendage, hvor du også kan finde en masse spændende ruter at tage ud på her i det Sydfynske.

Syrenland >>>

Snup også en tur ud til Horne, hvis du er i det Sydfynske og se solnedgangen. Den er helt fantastisk smuk derude og turen derud har så ubeskriveligt mange smukke kig undervejs.

Læs også:

Ferie for enhver pengepung får du i Faaborg

Sydfyn - Kristina Sindberg - Influencer - love2live

 

Solnedgang - Fyn - Kristina Sindberg - Influencer - love2live

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst Kristina / Love2Live

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *