Mød Love2Live Som Blogger På MitOdense
Instagram MitOdense Og Love2Live
MitOdense er min by på Instagram i billeder. Jeg har i denne uge fået æren af at vise Odense frem med mine billeder af byen og alle de ting, som jeg laver som livsstilsblogger på love2live.dk – Så på HASHTAG #MitOdense kan du se masser af det, jeg er vild med i Odense og hvordan en event med 24 kvinder på en vinbar i MitOdense kommer til at løbe af stabelen.
MitOdense og love2live.dk
Hvem er jeg så lige ? Og hvorfor skal du følge med ?
Jeg hedder Kristina Sindberg, og er født og opvokset i Odense. Haft en afstikker til København i 8 år og dermed boet i den by i Danmark med nok den højeste puls i landet. Da jeg vendte tilbage til Odense lige inden år 2000, tænkte jeg…
Det da løgn så gråt og kedeligt her er…
Efterfølgende er der sket masser af ting med Odense. Nu oplever jeg en puls, der banker med på højeste beat både indenfor musik, restauranter, kultur og ikke mindst, at der gøres en masse for at bymidten, skal blive der, tingene sker, således at du i Odense nu kan få masser af det, de øvrige storbyer i Danmark og resten af Europa kan tilbyde og så lige midt i landet. Jeg skriver i min fritid på love2live.dk om alt det, jeg finder skønt, smukt, udfordrende og om “aha” oplevelser i livet. Udelukkende med min egen synsvinkel på dette, sådan du får det råt for usødet!
Det får du i MitOdense
Vi har Tinderbox, Odense Havn med det nyligt åbnede havnebad, en letbane på vej, Karrusel (gadefest med fuld fart på i indre by), Odeon er snart klar, masser af spændende caféer og restauranter findes der nu og nye tiltrækkes og åbner i Odense. Byen summer nu ikke kun fredag og lørdag, men på alle ugens dage kan du mærke puls og liv.
MitOdense emmer nu allerede af muligheder for oplevelser til alle aldersgrupper og de medfølgende behov. Jeg er godt gammeldags stolt af at min by nu er med på Danmarkskortet. Ikke kun som det der: “Som siger “Bum” når du kører fra Sjælland til Jylland” og hovsa…. Der har de jo H.C Andersens Hus. Nu siger det “BUM”, fordi du stopper op her, og får oplevelser og muligheder indenfor alt det, du kan glæde dig over at nyde i en storby.
Vi ses på #MitOdense i uge 44
Lyst til at læse mere ? #MitOdense Odeon Tinderbox 2017
Karrusel Odense Havn SPIS! Odense Food Festival
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.