Blog

Besøgstal På Bloggen Og Hvad Jeg Kan Med Disse

6. juni 2017 MissK 0Comment

Besøgstal på bloggen.

Vil du have høje besøgstal på bloggen ? Eller vil du skrive blogindlæg, for din egen skyld ? Dette kan både kombineres og ligeledes prioriteres hver for sig. Jeg startede Love2Live i april 2016. Det var udelukkende for at udleve en drøm og et ønske om at skrive. Som ganske ung brændte jeg for at skrive en bog, og har altid skrevet meget. April 2016 blev dér, hvor jeg hoppede ud af komfortzonen og begyndte at blogge herinde.

Besøgstal - love2live - Kristina Sindberg - Google Analytics

Jeg synes trods det faktum, at jeg udelukkende skriver herinde for at dele min tilgang og/ eller erfaring indenfor kategorierne livsstil, parforhold, stress, mode, skønhed, rejsetips og mine skøre indfald (de såkaldte “AHA- oplevelser”), at det er lidt sjovt at se mine analysetal.

Besøgstal om hvor der læses fra:

Jeg bruger Google Analytics for at følge lidt med i mine besøgstal. På love2live.dk læser 88 % med fra Danmark, 5 % er med fra USA og resten er fordelt over de Nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Holland. Odense, København og Århus i nævnte rækkefølge er der, hvor jeg har flest læsere fra. Disse tal er jo egentlig meget spændende, mest fordi jeg trods at jeg udelukkende skriver her i mit eget lille univers på nettet også er lidt nysgerrig efter at vide lidt mere og tillære mig værktøjer indenfor hvad man egentlig kan bruge sådanne tal til indenfor online markedsføring.

Her kommer mine besøgstal mest fra

 

De sociale medier er nr 1 med godt 55%. Her er det Facebook, som ligger nr. 1 via min side derinde, herefter Instagram, Linkedin, Reddit, WordPress, Twitter og Pinterest. Så kan man jo nok sige sig selv at det er Facebook, der skal bruges energi på. Der er dog lige en anden faktor i spil også. Læsere af mine blogindlæg fra Instagram er virkelig de mest læsende. De bruger 3,5 gange så meget tid på at læse på Love2Live, samt at besøge flere sider herinde. Hvis du overvejer at lave en blog, så er disse tal virkelig nice to know, således du kan prioritere dine indsatser bedst muligt. Det ene udelukker jo ikke det andet, og både Facebook og Instagram er store “spillere”, når det gælder om synlighed.

Nr. 2  er organisk søgning med godt 31 %.

OG hvad er organisk søgning så lige for noget ? Google Analytics adskiller trafik, der kommer til dit website via et søgemaskineresultat, fra trafik, der kommer via andre henvisningskanaler, som f.eks. betalt annoncering eller et andet website, der linker til dit. Dette trafiksegment kaldes organisk søgetrafik

Nr. 3 er direkte søgninger med godt 10% 

Jeg kan huske at jeg sidste år skrev om æblegele og fik sammensat en opskrift på en sådan. Jeg havde vildt mange æbler og så har jeg en sød tand. Jeg er vild med æblegele både til ostebordet, på min morgenmad og som tilbehør til en vildtret eller i en sauce. Efterfølgende var der ikke det store antal læsere i forhold til hvad der ellers er på førstedagen ved mine indlæg, som hurtigt rykker omkring de godt 2.000 unikke læsere.

MEN…. Jeg var åbenbart ikke den eneste…

Som synes at de opskrifter på nettet der fandtes til en æblegele, som ikke krævede en investering af de helt store hverken i indkøb til at lave denne gele eller i tiden til at få den lavet. Det har i næsten 1 år været det indlæg, som har haft flest læsere. Det bekræfter mig blot i, at jeg bare skal fortsætte med at gøre det jeg brænder for, nemlig at skrive for min egen skyld og dele dette til inspiration.

Du kan se mit indlæg herunder:

Let opskrift på æblegele af paradisæbler 

Besøgstal - love2live - Kristina Sindberg - Google Analytics

 

Referral

Den sidste er referencer andre steder fra. Blandt andet får jeg besøg fra andre blogs, hvor jeg har spurgt om noget, eller hvor jeg har lavet gæsteindlæg. Så vil du have referencer, så vær aktiv hos andre, men for pokker… Gør det nu helhjertet, jeg synes faktisk, det er usmageligt at se, hvor mange der skriver totalt uden engagement og pli, og smider et link til sig selv, for at opnå disse referencer. Det giver i sidste ende meget mere værdi at skrive en helhjertet kommentar eller stille et relevant spørgsmål, idet du er tro mod din blog og dig selv og dermed dine læsere.

Vil du læse mere om trafikkilder ? Se indlægget herunder fra webanalytiker.dk

Trafikkilder i Google Analytics  

Gæsteindlæg og Google Love

Hvis du har mod på det, så inviter gæster. Ikke kun på kaffe eller cocktails. Jeg mener helt bogstaveligt gæster på bloggen. Det giver rigtig meget “Google Love”. Nye læsere til både din gæst fra din blog og omvendt. Spørg en blogger eller en anden som du virkelig selv er inspireret af. Det kan også være en undren eller andet, som giver dig lysten til at invitere en gæst til din blog. Det eneste du risikerer er et nej tak. Her er mine Gæster På Bloggen

Besøgstal og hvor kommer de så ind fra ?

Hos love2live.dk kommer de fra Safari, Chrome og Internet Explorer. De fleste bruger deres mobiltelefon. Nr 2 er PC og nr. 3 er tablets. Dette er faktisk vendt lidt rundt. Før var tablets nr. 2. Med denne viden kan jeg bedre tilpasse min hjemmeside. Ikke at jeg bruger så meget tid på dette, men jeg lavede på et tidspunkt et indlæg, hvor det første billede som skulle være blikfang lå ned, så jeg kom spadserende op mod himlen.

Du kan se det HER 

Besøgstal og besøgstid

Sjovt nok er dette det indlæg, som har den længste besøgstid. Det var også her, at det hele virkelig tog fart på de sociale medier. Så selvom jeg ikke havde været skarp på det her med fra hvilke enheder, der blev læst, så gik det faktisk meget godt uden. Dog kunne jeg dog ikke selv holde dette roderi ud. Derfor gik jeg i gang med at hitte ud af, hvordan jeg undgik billeder, der lagde sig visuelt forkert, og i stedet kunne ses korrekt på både mobil, pc og tablets.

Besøgstal - love2live - Kristina Sindberg - Google Analytics

Det gik der lidt tid med, men det er lige præcis her jeg synes det er spændende med en lidt anderledes hobby, som lærer mig noget om online verdenen og alle dens finurligheder.

Jeg går til blogging i min fritid, og har lært ualmindelig meget om alt lige fra analyseværktøjer til SEO. Men det vigtigste for mig er dog stadig blot at skrive. Det er du nok godt klar over, hvis du er kommet hertil i dette indlæg. Hvad har du af tips ? og hvad er gode besøgstal for dig ? Der skrives så lidt om dette, som om det er en af verdens helt store hemmeligheder, men hvis du som jeg bare skriver for din fornøjelses skyld, kunne det være sjovt, hvis du har lyst at kommentere med lidt input og inspiration herunder.

Kærligst Kristina / Love2Live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *