Rejser & (aha) Oplevelser

Tolo Peloponnes – Det Autentiske Grækenland

29. juli 2017 MissK 0Comment

Tolo Peloponnes.

Tolo i Grækenland er autentisk, smukt og fyldt med det jeg holder mest af ved Grækenland. Så vil du have små tips om restauranter, bådture og et hyggeligt område i Grækenland, så snupper du dem lige her:

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live

 

Viaros Tolo – Det Hyggeligste Hotel

I år valgte jeg at tage afsted til Tolo, som ligger på en halvø, der hedder Peloponnes i Grækenland. Jeg har været rundt omkring i det græske, men aldrig på fastlandet, så det skulle prøves. Det kom jeg på ingen måde til at fortryde, tværtimod. Vi landede i Kalamata og efter små 2 timer i bus (Fin, ren og ny og med aircondition) var vi på vores hotel i Tolo. Jeg havde valgt et mindre familiedrevet hotel, som hedder Viaros Hotel. Her mødte vi med det samme en hjertevarme og glæde, så vi virkelig følte os hjemme og velkomne.

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live
Solopgang og lidt af poolen på Viaros Hotel.

Fantastisk beliggenhed…

Hotellet ligger med en vidunderlig udsigt og let til stranden. Man smutter bare ned ad nogle trapper og en bakke. Det tager små 10 minutter. Jeg vil dog ikke anbefale det til gangbesværede. Jeg var glad for dette, så jeg kunne holde formen (bare lidt). Det her sted vrimler med lækre steder at spise og Hotel Viaros har en fin morgenbuffet og nogle særdeles lækre drikkevarer i Pool baren.

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live

 

Tolo – Det autentiske Grækenland

Vandet er fuldstændig klart, her er masser af grækere, som tager hertil, og holder deres ferie, hvilket siger en hel del efter min mening. Der er så mange vidunderlige steder i dette land, men her i Peloponnes får man altså det mere autentiske. Stranden er ikke særlig bred, der er liggestole, som lejes ved at bestille lidt drikkevarer. Vi fandt et virkelig dejligt sted. Den sødeste betjening og den lækreste frape´, pizza og Club sandwich. Super veltilberedt og kælet for mad. Så skønt at vi kom igen og lå ved det samme sted flere gange den uge. Steder hedder:

Ippocampus

Herunder udsigten fra den hyggelige Cafe´ Ippocampus til øen Koronisi. Man kan både sidde oppe på dette sted, ligge i deres strandstole og herudover har de en virkelig lækker cafe´ mere 8 skridt over vejen. (her er ligeledes et virkelig pænt toilet, som man kan låne, når der er behov for dette også når du ligger i deres strandstole).

 

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live

Sejlture & Vandcykler i Tolo

Vi snuppede en tur til øen Koronisi og Romvi på vandcykel. Disse 2 øer kan du nyd kig til fra stranden og fra de mange tavernaer på Tolo Beach. De er et fantastisk syn. Det koster 10 euro i timen at leje en vandcykel, men spørg efter en bedre pris, det forventes, og så lander den højest på 7 – 8 euro i timen i stedet. På sådan en cykeltur på vandet kom vi helt tæt på de små klippeøer og badede både fra disse og på åbent vand med maske og snorkel. Her er masser af fisk og liv under vandet. Så smukt.

Pas dog på søpindsvin, hvis du bader fra klipperne.

Med Pegasus – På tur til Ydra og Spetses

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live

Denne heldagstur er en ubeskrivelig oplevelse, så er det sagt. En lang dag fyldt med indtryk både kulturelt og for os vandhunde, der elsker at bade fra klipper. Den lille ø Ydra sejles der til først med Pegasus Cruises fra Tolo havn, som lå ca 15 minutters gang fra vores hotel Viaros. På Ydra kan både nydes en tur op på en udkigspost ved en lille kirke, hvor der er en pragtfuld udsigt, shopping ved havnen, en tur på æsel og en tur ud på klipperne ad “Sunset Boulevard”, som vi gjorde. Vandet er vidunderligt og tilpas vildt. På vej derud spiste vi på en lille taverna.

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live

OG så var der ellers dømt spring fra klipper…

Der er også en lille platform med et par stiger ned i vandet, så det er muligt at komme i og op af vandet via disse. Du kan se disse steder på vej ind i havnen på Ydra med Pegasus. Pegasus Cruises opdaterer ugentligt deres sejltider inde på deres Facebook side. Jeg fik hotellet til at ringe dem op og booke vores billetter. De kunne hentes på den lille hovedgade i Tolo hos Pegasus lille butik. Vi betalte ved ankomst til færgen samme morgen, som vi tog afsted.

Spetses

Er en lidt mindre ø i forhold til Ydra. Den er 22 mod Ydra´s 55 km2. Vi havde brugt masser af energi på Ydra, så vi snuppede en kort spadseretur direkte hen til nogle solstole, hvor vi kunne slappe af. Der var flere, der tog en tur med hestevogn ud for at se Spetses, det må vi have til gode til vores næste besøg i Peloponnes.

Mine favorit spisesteder i Tolo

Vil du spise mad fra det græske køkken og har samtidig brug for at kunne byde på en burger eller en pastaret, så er disse 2 steder mine favoritter. Taverna Panorama har en vidunderlig stemning og vi blev budt velkomne af den ældre indehaver, som formåede at få præsenteret sin restaurant på en ikke “angribende” måde. Jeg stejler ved disse steder, som hiver rundt i os turister for at få os ind og spise hos dem. Panorama har en vidunderlig udsigt og mad. Den kan jeg på det varmeste anbefale. Du kan læse mere om dem HER

 

TO Steki lige nede på stranden…

Opdagede vi den sidste aften. Her var der den lækreste pastaret og en laksesteak, som fristede. Det var helt vidunderligt tilberedt og smagte skønt. Du finder dem HER  og kan se anmeldelser på Tripadviser HER 

Tolo er et sted vi kommer tilbage til….

Fordi her er en vidunderlig autentisk stemning. Masser af muligheder for oplevelser, som vi slet ikke nåede på en uge og oplevelser, som vi vil have mere af. Jeg kan på det varmeste anbefale stedet. Grækerne selv siger, at de ynder at holde ferie her i september. Det kunne jeg godt overveje, såfremt jeg ikke havde børn, der går i skole.

Tolo - Peloponnes - Grækenland - Rejse - ferie - tips - love2live
Den skønneste solbær juice fra pool baren på vores hotel Viaros. Deres tusind tak fordi I valgte at besøge os. Så rørende og betænksomt.

Vil du læse om flere rejsetips af mine favorit rejsemål ? Se dem via disse link:   Californien   Alsace    Palma

 

Kærligst Kristina / Love2Live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *