Blog

Venindesnak – Derfor Er Det Vigtigt Og Så En Lille Fjer På

9. januar 2017 MissK 0Comment

Venindesnak

Venindesnak er uvurderligt for mig. Nogle gange lægger jeg øre til og andre gange får jeg lige tømt ud og for det meste går det først den ene vej og så den anden. Det er sådan det skal være med en god veninde.

Venindesnak får dig “tømt”

Forleden sad jeg med en skøn veninde og hældte varm kakao indenbords på en smuk vinterdag. Jeg glædede mig som et lille barn til at ses med min veninde og havde vanvittigt meget på hjerte. Jeg synes det er så vigtigt at have nogle nære veninder. Hos en god veninde kan alt hældes ud begge veje. Det mener jeg faktisk er ret vigtigt for både en selv og parforholdet og familielivet fordi…

Venindesnak - love2live - Kristina Sindberg
“Instagram That Shit” skriver de på Nelles – Jeg er ret vild med den cafe´ og deres stemning og koncept.

Der er altså grænser for…

Hvad kæresten og familien orker at lytte til, men en veninde kan altså det der med at lytte og give ærligt og kærligt igen på en smøre om alt, hvad der lige er på hjerte. Kæresten eller familien var helt sikkert begyndt at blive flakkende i blikket ovenpå en solotale om alt fra teenagersnak til hvad der føles, og tænkes om stort set alt i mit hoved på sådan en helt almindelig hverdag.

Sådan passer jeg på min veninde

Jeg synes, det er vigtigt at passe på at det går begge veje. Nogle gange har jeg masser på hjerte som forleden og andre gange veninden. På andre tidspunkter er det fifty fifty. Sådan skal det være. OG så skal der selvfølgelig være plads til at skeje ud sammen. Det gjorde jeg

Med en lille fjer på….

Den var absolut uden alkohol, det var strudsefjer jeg fjollede rundt i på havnen i Odense på en afsindig smuk vinterdag med masser af sol. MEN… Jeg er nu også ret glad for en venindeaften, hvor vi mødes til lækker mad og gode vine og topper op med smarte drinks inden turen går hjem i seng. At kunne ses med en håndfuld skønne kvinder, som alle kommer til sådan en tøseaften fyldt med turbosnak og gode grin nogle gange om året er en gave for mig. Jeg mener faktisk, at det er en livsnødvendighed at pleje sine veninder og sætte sådanne aftener op. Det kan jeg på det varmeste anbefale.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *