Power Pause – Energi på 5 min
Pause ? Ja tak…. Hvem drømmer ikke om at have oceaner af tid ? Jeg gør. Her kommer mit næste indlæg om hvordan du opnår dette på en realistisk måde.
Snup en power pause på 5 minutter hver dag
Ikke alle kan afsætte en hel eller halv dag til et pusterum med tid til alt det, som giver masser af værdi i livet. Jeg har god erfaring med at holde fast i et princip om, at jeg har lov til at prioritere en pause ind i hverdagens trummerum. Så selvom det bugner med opgaver på job og i familien, så holder jeg fast i dette med:
SNUP EN POWER PAUSE…
Så i stedet for at droppe alle mine intentioner om en hel eller halv dag til et pusterum, så snupper jeg 5 minutter, hvor jeg absolut laver nul og en dyt. Lige nu nyder jeg at vandre ud i min have og se på alle de små forårsbebudere, der vrimler op af jorden. Jeg “tuller” blot rundt og nyder dette syn. Jeg kan også anbefale en kort mindfulness øvelse på 5 minutter. Den kan laves i en pause på jobbet, i sofaen derhjemme eller lige dér hvor du har lyst.
At kede sig er sundt
Men… Det er der ikke meget af i en travl hverdag. Brug alligevel dine 5 minutter på at sidde og dagdrømme og give slip i tanker om alt det du skal nå. F.eks. foran et stearinlys eller et vindue.
Lidt gør en forskel
Sæt et ur og snup en pause på 5 minutter – Selvom det ikke lyder af meget, gør det en stor forskel. Det bibringer energi og glæde er min erfaring og på samme tid overskud til med friskt sind at gå videre med dagens opgaver. Vil du have mere om dette emne ? Så kan du med fordel læse:
Optimer Din Sundhed Med Denne Gratis Guide
Rigtig god fornøjelse med dine 5 minutters power pause.
Kærligst Kristina / love2live
Følg Love2Live på Instagram og brug #love2live – Følg Love2Live på Facebook
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.