Blog

Skoleskift fra de lange dage til kvalitetsdage

1. september 2016 MissK 0Comment

Skoleskift for min søn i dag

I dag var dagen, små 3 uger henne i det nye skoleår, hvor min søn skiftede til en privat skole, i stedet for den kommunale. Skoleskift kan være barskt. MEN… Ikke her. Jeg er i dag en lykkelig mor, fordi det første min søn sagde til mig, da han kom fra skole var:

“Mor jeg er slet ikke så træt og udkørt, som jeg plejer at være”

De lange dage siden den ny skolereform har været ret barske. Mange dage  til kl. 15.30, hvor jeg har fået en synligt udkørt dreng hjem, som har fastholdt at træne fodbold 3 gange om ugen, samt kampe og det ekstra der skal til såsom løbetræning og styrketræning. Han har længe fortalt, at de bare sidder, og får ikke lavet noget, idet alle er trætte sidst på dagen. Engang imellem er de smuttet ud med deres lærer og har spillet stikbold eller lignende.

Hjemmeopgaver er altså bare ikke så skidt. Jeg er uenig i den ny reform, hvor eleverne skal lave lektierne i skolen primært siges det. Det holder bare ikke. Jeg er fuldt ud klar over, at der også er lektier hjemme, men da dagene er så lange i skoletid, så mistede min dreng i hvert fald gejsten og sagde for nylig til mig:

“Jeg har slet ikke et yndlingsfag mere”

Han er en helt almindelig dreng, hvis jeg skal tage de rationelle briller på. Han var vild med matematik og kunne til tider være noget irriterende førhen, med de mange spørgsmål om dette fag, samt om historie, naturen og kristendom. Jeg har fået mange engagerede spørgsmål, som jeg har måttet slå op med ham, for overhovedet at kunne svare på dem. De kommer stadig, men der er langt imellem. Det var trist at være vidne til at de aftog. Jeg er sikker på de kommer igen nu.

love2live - Kristina Sindberg - skoleskift
Eller måske rettere “Back to the future”

Første skoledag i 8. klasse…. Igen i år

Blev til den gladeste dag. På vej til træning senere i dag sagde han, at det var en dejlig fornemmelse slet ikke at være så træt inden denne skulle i gang. Det eneste han mente var noget rod var, at han ikke havde kunnet nå at komme med på holdet hos den nye skole til det årlige skolefodbold.

Jeg er virkelig glad for at have truffet denne beslutning med min søn. Man ved det bare når ens barn (teenager) kommer og fortæller løs. Sådan en 14 årig kan godt være lidt ja /nej – fint – ok agtig. Bare ikke i dag.

Jeg er en super glad(ere) mor i dag.

Jeg ville ønske at de lange dage i folkeskolen kunne laves om til kortere fyldt med undervisning. De her UUV timer har jaget en del børn ud af skolen og ligeledes lærere, der har fundet andre veje. Jeg håber, der snart er nogle, der får øjnene op et sted, således skoleskift ikke bliver vejen videre for vore børn og unge mennesker.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden og få nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *