Sig Nej Sæt Grænser Og Få Et Bedre Liv
Sig Nej Og Sæt Grænser
Sig nej…. Åhhh… Jeg er denne her pæne pige, der altid har sagt ja. Jeg er også altid klar på nye oplevelser. Hvad enten det er med familien, jobbet eller venner og veninder. Jeg er en ” Ja siger”, og det er ikke altid let. Med dette indlæg vil jeg prøve at give videre, hvad jeg har lært af teknik til at sige nej og sætte grænser af Ann Asmussen, som er en vidunderlig og dygtig kvinde. Ann er familie og psykoterapeut MPF.
Sådan en Ja Hat type…
Efter i årevis at have kørt på med fuld gas, og altid kastet mig ind i nye projekter, er jeg begyndt at lære at sige nej. I starten var det virkelig svært, og jeg arbejder stadig med det. Det er noget med, at jeg virkelig som så mange andre bare har afsindigt meget at se til af rent praktiske ting, og udover dette, så er jeg altså også hende, der bare siger ja til alt (sådan stort set). SÅ….
Jeg glemte mig selv
Fordi jeg jo ikke ville skuffe andre, og det gjorde min to do liste fuldstændig glødende til sidst. Hvis du er som jeg- fuldstændig dedikeret til det du laver, og ønsketænker, at der er mere end 24 timer i døgnet, så er en god snak med Ann lige i skabet.
Sådan lærte jeg at blive en “NEJ” siger
Det handler om grænser og at stoppe op midt i både store som små ting og ikke blot fare ud af livets landevej som en Duracell Kanin. Det være sig både i familien, på jobbet og i andre relationer. Rent faktisk skulle der hos mig en stress sygemelding til for at stoppe min indre “Kanin”. Det var her jeg mødte Ann Asmussen første gang. Hun lærte mig om at sige nej.
Sig Nej Tydeligt
Det er lige præcis her, jeg har en udfordring. Jeg kan simpelthen ikke sige nej, og når jeg gjorde det, så blev det ofte upræcist, idet mine grænser var blevet voldsomt overtrådt. Jeg var ikke præcis nok i at sige nej, og det er lige her, der kan sættes ind.
Sig Nej Med En “Alarmklokke”
Hvis du mærker, at nu er grænsen nået, så find din alarmklokke, der signalerer til din omverden, at nu gik vedkommende over din grænse. Det kan være alt lige fra en formulering til et fløjt. Mit et sådan et udbrud af noget , der trækker på smilebåndet. Det er rart for mig, idet jeg fremkalder smil, og på samme tid kan sige, at nu er grænsen overtrådt.
Det er slet ikke farligt at sige nej
Og heller ikke at sætte sin grænse. Det er rent faktisk givende både for en selv og omverdenen. Det kan godt give lidt “øretæver”, men er de ikke lidt sjovere at tage i stedet for at hænge med tungen ud af halsen og med hjertebanken ? Jeg er stadig i gang med denne selvudvikling og kan varmt anbefale Ann til at give en sparring om dette. Ingen af os ønsker jo at være et dumt svin, men vi fortjener jo heller ikke at være det dumme svin over for en selv (SORRY for ordvalget… Skulle der være nogen, der bliver stødt på manchetterne over dette).
Du kan læse mere her om Ann Asmussen.
Jeg ønsker dig alt det bedste i dine Sig Nej og sætten Grænser for dig.
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.
2 thoughts on “Sig Nej Sæt Grænser Og Få Et Bedre Liv”