17. juni 2019 MissK 0Comment

Rabarbersaft Hjemmelavet – Der Smager Skønt

Rabarbersaft som smager skønt, og er virkelig let at lave. Det får du her min opskrift på. Ja, egentlig er det en kombination af søgen på nettet og med kig i min gode gamle Frøken Jensens Kogebog, der nu har givet mig den mest vidunderlige rabarbersaft. Jeg plantede sidst år rabarber i haven, og de skyder løs nu. Det skønne er, at planten ligesom bliver virkelig glad, når jeg bruger af den, og så skyder den med endnu flere lækre “stænger”.

Rabarbersaft - Love2Live - Kristina Sindberg - Blogger - Influencer - Danmark - Odense

Sommer er jordbær, nye danske kartofler og så rabarber for mig. Der er naturligvis også asparges og en masse andet skønt grønt ikke at forglemme. Jeg synes saften har en helt fantastisk farve. I denne opskrift bliver der 1,5 liter. Der forsvandt dog noget, da jeg måtte køre, imens den kølede af, så derfor er der kun en smule tilbage på billedet. MEN… Det er jo helt vidunderligt, at familien nyder den hjemmelavede saft. Næste gang ved jeg dog, at jeg skal være lidt vaksere, til at få skudt et billede. Det var så prægtigt et syn af de 2 flasker med den smukke røde saft i.

Rabarbersaft På 30 Minutter

Det tager ikke længe at lave en flaske rabarbersaft, som du med det samme efter afkølingen kan servere. Den er helt vidunderlig læskende på en varm sommerdag. Her er der anis i, som giver et lækkert twist af lakrids dog uden at tage smagen fra rabarberen.

Ingredienser:
  • 1 liter vand
  • 500 g rabarber i tern
  • 200 gram rørsukker
  • 1/2 tsk vaniljepulver, eller kornene fra en hel vaniljestang
  • 3 stjerneanis
Fremgangsmåde:

Kom rabarber, sukker, stjerneanis, vaniljekorn, vaniljestang og vand i en gryde.

Kog op og lad det derefter koge i 8-10 minutter.

Rabarbersaft - Love2Live - Kristina Sindberg - Blogger - Influencer

Tag gryden af varmen og lad saften køle af.

Si saften gennem en sigte og hæld den direkte på en skoldet ren flaske.

Hvis du ikke vil kunne se vaniljekornene i saften, så kan du si saften igennem et klæde istedet.

Holdbarhed er i op til 2 uger i køleskabet.

Fortynd din rabarbersaft med vand, dansk vand…

Rabarbersaft - Love2Live - Kristina Sindberg - Blogger - Influencer - Danmark

…eller prøv at brug saften i en gin & tonic. 

Er du (som jeg) også vild med den Danske sommers mange friske bær ? Så tag et kig på denne opskrift:

Nøddetærte, Let Opskrift, Som Smager Skønt >>>

Inspiration:

En af de opskrifter jeg kiggede på fandt jeg Ovre i Timm Vladimirs Køkken >>>

Rigtig god fornøjelse med din rabarbersaft og med smagen af Dansk sommer.

Kærligst Kristina / Love2Live

PS: Se artiklen: Rabarber – Havens Nemmeste Plante Her >>>

Tilmeld Nyhedsbrev >>>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *