Projekt Fit – En mulighed for at blive hel igen ?
Projekt Fit hos Claus Sloth
Projekt Fit i mit liv har længe været en af de der ting, jeg gerne ville gøre noget ved. Min fysik er mildest talt elendig efter et styrt på ski for et par år siden. De efterfølgende gener i min ryg, giver mig mindre mulighed for at udfolde mig fuldt ud, som jeg så brændende gerne vil. Jeg vil være hel igen. Jeg vil på ski igen, jeg vil kunne danse løs til en koncert uden at have skingrende ondt af dette efterfølgende. Jeg VIL og GØR så mange af disse ting, men vil gøre dem uden smerter mere.
Hvad er Projekt Fit?
Jeg så et opslag på Facebook fra Claus Sloth for nylig om dette projekt, hvor der udvælges et antal deltagere, som af forskellige årsager har brug for en ekstra “hånd” til at blive fit. Nu skal en ny runde i gang, og jeg har forespurgt….. Jeg var til samtale forleden dag, og udover denne skulle jeg også lave en fysisk test. OH…. Jeg skulle ro 500 meter i en romaskine og herefter sidde i den her stilling op af en væg, samt lave planken. Jeg siger Jer, det var hårdt og dejligt på samme tid. JA… jeg var faktisk ved at græde af glæde og sorg på samme tid over, at jeg ikke har været i stand til at “åbne denne dør i mit slot” før nu.
Projekt Fit er mit nye lys
Det med lysene har jeg før skrevet om her på bloggen. Denne gang handler det om et nyt rum i mit slot, som jeg vil hive døren op til. Forfatter af bogen: “Tag dit lys hjem” Pernille Melsted, beskriver så rammende og motiverende dette for mig. Der er simpelthen nogle ting, som jeg har glemt eller gemt væk. Nu skal døren til rummet med en bedre fysik hives op. Den sidder fast, så der skal masser af energi og vilje til for mig. Legende let for dig måske, men sådanne rum i vores indre slotte er bare forskellige at flå dørene op til. Jeg vil dette og jeg er all in.
Mit Projekt Fit og hvorfor jeg ikke skal vælges
Til samtalen og den efterfølgende fysiske test fik jeg en rigtig god og professionel oplevelse. I den fysiske test, blev jeg støttet op lige præcis splitsekundet får, at min hjerne sagde, at kroppen ikke kunne mere. Det gav god energi. Skønt at opleve sådan et indblik. Jeg blev til samtalen spurgt om:
Hvorfor skal vi IKKE vælge dig ?
Jeg tænker, det er et lidt andet Projekt Fit, der vil være optimalt for mig, således at der vil være maksimalt udbytte.
Hvad med dig ? Er du fit ?
Har du også en dør i “dit slot”, som skal hives op, og som har med din fysiske velvære at gøre, og hvor du er nødt til at tage hensyn til stres ? Jeg vil super gerne høre om det, og hvad du gjorde eller tænker at gøre. Jeg vil lave min Projekt Fit plan, fordi jeg VIL hive denne dør op i mit slot. Nu går jeg en god tur, således jeg kan få rørt mig godt og smidt en masse stresshormoner ud på min vej. Når jeg har lagt min plan, lægger jeg den på bloggen, så kan der følges med herinde.
LINK (ikke sponsoreret) Claus Sloth Her kan du læse mere om Projekt Fit.
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk