Projekt 60ér Parcel Ombygges Til Drømmehus
Projekt 60ér parcelhus og det store skridt i livet
Projekt 60ér parcelhus og ombygningen af dette til vores drømmehus er nu ved at starte op. Et kæmpe skridt for vores snart helt sammenbragte familie. Kærester i 6 år, og nu skal det være. Vi flytter sammen. Forinden har der ligget en researche af alverdens villaer i samme område, som vi bor i begge to i dag. Vi har ikke fundet lige det der hus, hvor den rigtige fornemmelse er til stede. Vi vendte hele tiden tilbage til mit hus. Dermed Projekt forvandling af 60ér parcel til drømmehuset.
Projekt sammenbragt familie
Nøj… Sikke overvejelser og forventningsafstemninger, der ligger her. Helt ærligt det er virkelig hårdt arbejde og på samme tid altoverskyggende nødvendigt. Vi er ikke de eneste, første eller sidste, og har hørt både skrækscenarier og drømmescenarier fra sammenbragte familier. Det vigtigste er, at vi finder vejen og lykken i vores hjem sammen på vores måde. Så kan man jo sige:
“Hvor der er hjerterum er der altid plads”
Plads til både store teenagere, hinanden og alle vores små skævheder. Det er for os bare en løgn at leve på i vores “sammenkogte ret”. Vi kan ikke myre 6 mennesker sammen på 160 km2, selvom plantegningen er fin nok til dette. Kald mig bare arrogant eller lignende, men jeg har brug for at kunne trække vejret og kæresten ligeså, så det er vores beslutning, at for at få det til at fungere, så skal der være mere plads.
Arkitekt tegner vores projekt parcel
Vi har sat en arkitekt i gang med at tegne. Det gør han stadig, for i lørdags lavede vi lige om på hele planen, således at der skal bygges til bare på en anden måde. Men det er en rigtig god ide’ for os med disse tegninger, idet de har givet et rigtig godt overblik i denne vigtige tid i processen. Det mener vi er gode penge givet ud, så vi ikke står med en løsning, som ikke holder. Herudover sørger han for at der bliver overholdt regler og at få byggetilladelsen fra kommunen. Arkitekten laver ligeledes en skitse til udfyldelse for de håndværkere / entreprenører, som skal give tilbud på projektet. På den måde kan vi bedre sammenligne (så det ikke bliver at sammenligne æbler med pærer) og på den lange bane ved både vi og entreprenøren, hvad der er aftalt.
Fliser til badeværelserne
Der ligger 4 forskellige nøje udvalgte herhjemme nu.
Det er bare så vigtigt for os at handle et sted, hvor det er muligt at tage f.eks. fliser med hjem og se dem i et “ikke udstillingslys”. Det fik vi lov til hos Fliseuniverset (OBS Ikke sponsoreret). Der er valgt ud nu (naturligvis dem de ikke har på lager….). Men vi synes de er fine, og skal nu videre i processen med at få valgt de rigtige badeværelsesmøbler.
Links (OBS ikke sponsoreret): Fliseuniverset Huset byggeudstilling
Har I prøvet sådan en omgang fuldstændig renovering ? Så er gode tips så velkomne. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet her på love2live eller på Facebook under indlægget.
Jeg vil glæde mig til at skrive mere undervejs i processen:
Projekt 60ér Parcel Ombygges Til Drømmehus
Tak fordi du læser med.
Kærligst Kristina / love2live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.
Rigtig spændende og inspirerende indlæg! Tak for god læsning!
Tusind tak Josephine. Det er jeg meget glad for du synes.
Mange hilsner fra
Kristina