Elsk At Leve

Kommunikation Med Karakterafvigende Mennesker

7. april 2019 MissK 0Comment

Kommunikation Med Karakterafvigende Mennesker

Kommunikation med karakterafvigende mennesker er noget af en balancegang. Det er hvad jeg skriver om her i kapitel 3 i Elsk At leve. Jeg giver dig også til sidst i indlægget her på Love2Live nogle action steps, du kan bruge til at passe rigtig godt på dig selv.

Kapitel 3 af Elsk At Leve – Vejen væk fra manipulation

kommunikation med karakterafvigende mennesker - Love2Live - Kristina Sindberg - Fyn - Odense

Noget Om En Advokat & Kommunikation

Sørg for at finde en advokat og det skal være en af de hårde typer, som kan spotte, hvad der kan komme i en eventuel sag, når der skal tales samvær og bodeling. Kommunikation med karakterafvigende mennesker er en hård “nyser” og en advokat er god at have til at bevare isen i maven. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at du skal forberede dig på at blive angrebet med så meget grimt, at du til tider vil tabe pusten. Disse typer vil altid på yderste charmerende og overbevisende måde kunne fortælle om, hvorfor fejlene er dine, og hvorfor du ikke er egnet som den, der skal have børnene hos dig, samt hvorfor du ikke skal have noget som helst indbo eller private papirer og billeder med dig fra Jeres tidligere fælles hjem.

Lyder det fælt?

Lad dig ikke afskrække, det er derfor du skal have en advokat, som kender til disse typer. Nogle af typerne griber til dybt overbevisende argumentation for hvorfor han skal have alt og du intet i forhold til samkvem med børn og alt det andet omkring bodeling, det gribes fuldstændig ud af den blå luft, andre tager et mikroskopisk gran af en sandfærdig hændelse med og væver en velargumenteret argumentation op, som får dig til at blive dels mundlam og føle, at du bliver ædt levende. Derfor skal du have en dygtig advokat.

kommunikation med karakterafvigende mennesker - Love2Live - Kristina Sindberg - Fyn - Odense

Kommunikation Med Karakterafvigende Mennesker Som Virker

Ingen mundtlig kommunikation eller rettere sagt KUN skriftlig kommunikation med karakterafvigende mennesker. Det kan der ikke løbes fra og tro mig, du vil stadig være næring for manipulatorens behov for at bruge dine følelser til at tilfredsstille dette menneske. Så uanset hvor sød og ordentlig du er, så lad være at tro, du kan omvende dette menneske. Det er en fejl, som mange har begået, og enten er endt tilbage i spindet eller i et endnu værre scenarie i forhold til at komme videre i livet selv. Så hold dig til sagen, og bed om svar med frist for dette, når det er nødvendigt at kommunikere.

Forslag til skriftlig kommunikation:

Hej,

På fredag den xx dato kl xx skal (barnets navn) til læge. Derfor kan du ikke hente (barnets navn) kl xx som du plejer, men i stedet kl xx.

Vh

Dit navn

BUM… og det var det…

Altså ikke noget med at væve rundt, selvom du måske er bekymret omkring lægebesøget, og har brug for den anden forælders indlevelse og anerkendelse. Det virker fuldstændig ubegribeligt for rigtig mange mennesker, som ikke kender til dette dilemma, at skulle skrive så koldt og kynisk til sit barns anden forælder, men du kan være fuldstændig sikker på, at hvis du begynder på en lang forklaring om, at lille xx kun vil have dig med, samt hvis du begynder at invitere den anden forælder med, bliver du genstand for at få misbrugt dine følelser igen, samt ikke mindst vil barnet som har brug for din trygge støtte blive sat i et dilemma med at skulle vælge imellem jer og føle skam over at fravælge. Denne skam er så modbydelig, og kræver at du tager ansvar og laver løsninger, således du beskytter jeres barn/børn, og værner om deres behov. Husk at accepter at dine børn også elsker deres anden forælder, og gerne vil nyde deres samvær, så beskyt dem med fornuft og lyt til deres behov og anerkend dette og lad være med at hoppe i fælden om, at du er den eneste ene. Det er det bedste, du kan gøre.

Kommunikation Med Karakterafvigende Mennesker

Jeg har hørt om at sådanne sager med karakterafvigende mennesker kan udvikle sig så fatalt, at der må hemmelige adresser til, årelange og udtærende retssager med de groveste beskyldninger lige fra postulater om omsorgssvigt til vold og misbrug af børnene. Lad ikke din egen vrede fremkalde dette negative udfald. Vend den rundt i stedet og brug din vrede som en positiv energi til at komme videre i livet.

Noget der kan virke, når I har børn sammen:

  • Børnesagkyndig rådgivning
  • Konfliktmægling
  • Klare aftaler om at hente og bringe børn ved samvær med tidspunkter og på hvilke ugedage i hvilke uger.

Aktion Step:

Hvordan ønsker du I fremover skal dele børnene imellem Jer:

_______________________________________________

_______________________________________________

Hvilke udfordringer om børn vil du forberede løsningsforslag på nu, det kunne være samvær og hvor ofte, hjælp fra børnesagkyndig rådgivning etc. Skriv 5 ting her:

1.______________________________________________

2.______________________________________________

3.______________________________________________

4.______________________________________________

5.______________________________________________

 

Vil du læse de forrige kapitler af Elsk At leve – Vejen væk fra manipulation ? Så finder du dem samlet her >>>

Forfatter og foredragsholder Pernille Melsted skriver rigtig fint om at forså sin vrede.

Prøv at kig på disse 33 udsagn, som hun har listet op og se om nogle passer på dig >>>

Alle mine tanker og pas godt på dig.

Kærligst Kristina / Love2Live

Tilmeld Nyhedsbrev >>>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *