Gi´ Dig Selv Lov At Nyde En Hverdagsmorgen (ALENE)
Gi´ Dig Selv Lov
Gi´ dig selv lov at nyde en hverdagsmorgen helt alene, OG… Kun med det du synes, er det, som du nyder mest. Måske har du som så mange andre fuld fart på hver evigt eneste hverdag. MEN…. Snup en “jeg møder senere dag”. Afspadser et par timer for at give dig selv lov at nyde dit eget selskab.
Gi´ Dig Selv Lov Til At Nyde Uden Skam
Jeg synes det er så vigtigt (og svært), men alligevel. Gi´ dig selv lov til at nyde gode ting for dig. Det kommer tifold tilbage i dit velbefindende, og samtidig kan dine nære, kære, kolleger og dem du møder mærke et menneske, som er fyldt med en anden form for glæde. Den her indre glæde, som er så vigtig, synes jeg at forkæle sig selv med. Jeg er for at sige det ligeud ikke så fantastisk god til at gøre det selv. MEN… Når jeg gør det, så bliver jeg helt vildt glad. Især fordi det som holder tilbage, er en irrelevant følelse af skam over at gøre noget for sig selv.
Se eventuelt mit indlæg om at blive bedre til dette her:
Vær Dig Selv – Og Ikke Den Du Tror Forventes
En Sejr At Gi´ Dig Selv Lov
Det er helt vidunderligt både med den føromtalte forkælelse. Det som også er fantastisk, er denne her sejr over at gøre det. For mig er det skønneste min morgenkaffe i fuldstændig ro, med et vidunderligt glas lækker juice, croissant, en god ost og brombær marmelade. Det vigtigste er forinden at have planlagt tiden med sig selv, så føles det på ingen måde “forkert” og samtidig er det en sejr (ihvertfald for sådan en som mig), at bare kunne give slip og nyde nogle timer uden stress og jag.
Min vildt lækre nye variant af Godmorgen Juice (med rabarber og æble) er Her >>>
OG…. Så kan jeg godt gå i gang med en skøn ny dag på mit kontor >>>
Efter nogle timers selvforkælelse. Det er en af de ting som “living apart together”, og det ikke at have sine unge mennesker hjemme hver dag gør det lettere at komme til at gøre. Omvendt er alt bare med endnu mere pres på, når man både skal være mor, far, kæreste, gartner, mekaniker, kok og alt det andet. Jeg forklejner på ingen måde andet, men de små stunder, som jeg synes, er så vigtige, uanset om du er med eller uden partner og har / eller ikke har børn. DEM kan jeg varmt anbefale at snuppe, de giver så uendeligt meget igen til dig.
Vil du læse om det her med “Living Apart Together” ? Så snupper du mere info om dette lige her:
Living Apart Together og forventningsafstemning i parforholdet
Kærligst Kristina / Love2Live
Tilmeld nyhedsbrev >>>