Blog

Getaway med KLUB Q og love2live

12. august 2016 MissK 0Comment

Getaway med KLUB Q

I går var jeg på getaway med bloggens nye netværksgruppe KLUB Q. Det var en dejlig eftermiddag og aften. Jeg lavede KLUB Q til bloggen, da mange af os voksne kvinder bare får set for lidt til hinanden og nye mennesker, fordi vi er for travle og bare ikke får tænkt os selv ind i hverdagens “trummerum”.Mange af os ønsker virkelig at tage en getaway en helt almindelig hverdagsaften, få nye oplevelser og være sammen med gode veninder og nye mennesker og dermed komme glade hjem både til glæde for os selv og vore nærmeste.

Odense Å Rundfart

Vi startede med at sejle en tur på Odense Å. Jeg havde valgt dette, idet det var første gang vi skulle mødes. Jeg synes det er dejligt, at mødes lidt uforpligtende med en oplevelse. Sådan lidt ”ice breaker”. Snakken gik allerede med det samme inden vi gik om bord. Vi fik vendt mangt og meget. Det er virkelig en smuk tur med Odense Å fart, vi tog hele turen rundt, men du kan også lave hop på og hop af og på den måde opleve Odense fra Å siden. I Fruens Bøge ligger Velodrom Kaffebar, som er et spændende sted og laver dejlig kaffe. Den er et besøg værd. Turen føltes hurtig, og jeg opdagede ikke engang, at båden vendte for at sejle retur til Odense, så meget snakkede vi. Dejligt med en getaway, hvor alle havde meget på hjerte og en fælles lyst til at nyde en god eftermiddag / aften. Det var så dejligt at opleve, at alle kom med godt humør og positivitet. Det nød jeg.

Restaurant Mona Lisa

Efter vores sejltur spadserede vi op til Brandts Passage og gik på Restaurant Mona Lisa. Her fik vi lækker tapas at spise. Der var masser af lækkerier, lige fra hjemmelavet lakseroulade, taleggio´ med hjemmesyltede abrikoser, grillede artiskokker og meget meget mere. Der serveres det lækreste brød til, lunt og i forskellige varianter. UHM…. Her kan jeg virkelig anbefale at gå ind og tage denne antipasti.

Getaway til Mona Lisa, Odense med love2live og KLUB Q
Den lækreste antipasti hos Mona Lisa i Brandts Passage, Odense.

KLUB Q har flere getaways på programmet

Jeg glæder mig til vores næste getaway med KLUB Q den 5. oktober hos Sommers Køkkenunivers i Brandts Passage, Odense. (OBS på ny dato her). Har du lyst at være med i KLUB Q, kan du sende mail til mig på blogger@love2live.dk og tilmelde dig, det er gratis at være medlem. Når du tilmelder dig, får du samtidig love2live nyhedsbrev, der udkommer efter behov med events og nyheder fra bloggen.

Du kan se programmet for KLUB Q og vores næste getaways HER  Har du har ideér til arrangementer ? Så skriv endelig i kommentarfeltet herunder/i siden eller i kontakt. Det er altid dejligt at få ny inspiration. Det nyder jeg.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet fra love2live

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *