Foundations Der Giver Dig Smuk Hud Hver Dag
Foundations – let dækkende
At finde en perfekt foundation til lige nøjagtig din hud og dine behov kan være en temmelig besværligt. Jeg har fundet 3 Foundations, som alle har forskellige egenskaber og du kan stoppe jagten på din ultimative foundation til efteråret og vinteren her. Jeg starter denne serie af indlæg, som jeg kalder: Foundations Der Giver Dig Smuk Hud Hver Dag med 3 af mine valg på foundations, som er let dækkende.
Der er dog nogle ting, du skal vide, før du vælger. For det første er det vigtigt, at din foundation passer til din hudtype.
Herunder har jeg skrevet kendetegn på 5 forskellige hudtyper:
- Tør hud: Viser sig ved flosset hud, sensibilitet og en trist hudoverflade i pande og på kinder eller i hele ansigtet
- Sensibel hud: Opleves som rødme, en tør og skallende hudoverflade eller hud, der virker irriteret og blussende.
- Fedtet hud: Har ofte tendens til urenheder og tilstopninger, hvilket kan resultere i bumser og hudorme.
- Moden hud: Rynker, ændret pigmentering og nedsat fasthed i huden er tegn på ældning i huden og kan allerede opstå, mens du er i 20’erne
- Kombineret hud: Er kendetegnet ved, at pande, næse og hage ofte bliver blanke i løbet af dagen og har tendens til urenheder.
Når du kender din hudtype, er det tid til at finde en foundation eller flere foundations (det kommer jeg lige tilbage til), som har den dækkeevne og finish på huden, som du ønsker. Herudover er det vigtigt at finde den helt rigtig nuance.
Let dækkende foundations
Ønsker du en let foundation til det naturlige look ? Du kan med fordel også vælge foundations, som er let dækkende, hvis du har en moden hud. Du vil opleve at din foundation ikke lægger sig ind i rynkerne, og fremhæver disse, hvilket jo er en rigtig god ting… Synes jeg. Jeg er rigtig glad for Estee Lauder´s DayWear som lægger sig let og fint på min hud. Det er det jeg kalder en farvet dagcreme, men husk at brug din ansigtscreme under den.
Youngblood mineral makeup er også en super fin foundation til dig, der ønsker en let makeup. Den fås lige nu i en gaveæske til 250 kr. med:
- Mineral Primer 5 ml
- Mineral Rice Setting Powder Medium 3 g
- Natural Mineral Foundation Honey 3 g
- En lille kabuki børste
Det gode er at her får du mulighed for at prøve en primer under din foundation, så du kan se hvor meget, det betyder for holdbarheden af din foundation i løbet af en dag, når du bruger en primer.
Flydende foundation fra Clinique
Fugtgivende foundation til den kombinerede hud. Giver huden en mat finish. Clinique Superbalanced Makeup kan du også let lægge lidt kraftigere dækkende til en festlig aften ved at duppe/klappe den på med fingerspidserne.
Den helt rigtige nuance på dine foundations
Prøv dig frem ved at påføre lidt foundation på dit kæbeben. Her vil du tydeligt kunne, se om der vil være farveforskel til din hals. Der er ikke noget værre end en foundation, der er for mørk. Det får din hud til at se ældre ud… Behøver jeg skrive mere ?
Vi er de 4 årstider i vores hudfarve
Derfor kan du med fordel have 2 foundations. 1 der passer når du har mindst kulør og 1 der passer, når du har mest farve. Du kan så i overgangen fra sommer til vinter, hvor vi mister den solbrune glød blande lidt fra begge dine foundations i hånden, du kommer hurtigt i form med dette, så opnår du den perfekte farve til lige nøjagtigt din hud. Du gør det samme fra vinter til sommer bare nu med en anden dosering af mørk / lys farve fra din foundations.
Næste gang! De bedste medium dækkende foundations.
Kærligst Kristina / love2live
Psst… Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk