Blog

Fotoshoot & Hvad Sker Der Egentlig Lige

6. november 2018 MissK 0Comment

Fotoshoot & Hvad Der Egentlig Sker

Jeg var på Fotoshoot forleden. Det kræver nogen forberedelse, men har efterhånden prøvet det nogle gange, så jeg kastede mig ind i en “AHA-Oplevelse”, hvor en masse dygtige fotografer deltog i et kursus, for at blive endnu dygtigere. Temaet var business… Med kant. Hep det havde du måske gættet ud fra billedet… Alternativt en “god morgen tv vært” uden forudgående indtagen af kaffe.

Fotoshoot - Kristina Sindberg
Kristina Sindberg – Fotoshoot med temaet business. Fotocredit @peder_trolle_photography

Fotoshoot & Hvad Du Skal Vide

Denne Fotoshoot var i samarbejde med Kim Skovsby, der uddanner fotografer til at blive endnu bedre. Jeg er på billedet herover fotograferet af Peder Trolle og af fotograf Lone Rasmussen på billedet nedenfor. Den gode fotograf har fortalt dig tema og lidt om hvad du skal have med af tøj forinden. Det havde Peder og jeg talt om.Du skal mærke godt efter om du vil føle dig tilpas med at stille op, inden du siger ja. Jeg synes det var afsindig spændende, og har også lige lidt tip til make-up og håret her.

Du kan besøge Kim Skovsby her >>>  og Peder Trolle her >>>   og Lone Rasmussen her >>> OBS ikke sponsoreret, bare in case, du er nysgerrig.

 

Make-up: lad være at tage for meget på (medmindre dette er aftalt). Sørg for at din foundation sidder perfekt. Brug concealer til at dække mørke rande om øjnene, og har du lidt i ansigtet, som du vil skjule for eksempel mørke eller røde pletter, så brug concealer der også. Sørg for at tone det godt sammen med din foundation, som ikke skal være alt for kraftigt dækkende. Brug løs pudder, så din foundation holder rigtig godt.

Øjnene & Fotoshoot

Læg en øjenmakeup, som kan holde til varme lamper, for du kommer unægtelig til at få varmen. Man bliver varm om øjnene, så sidder din øjenmakeup ikke “fast”, så skal du bruge tid på at reparere denne. Det bliver bare aldrig så kønt, som havde den siddet fra starten. Brug en concealer på dine øjenlåg for at fæstne den. Det gælder både til Fotoshoot, og når du skal en tur i byen (eller for den sags skyld til hverdag).

Snup min guide til at få de mørke rande minimeret HER>>>

Læber. Hvor røde skal de være ?

Det afhænger jo lidt af opgaven. Jeg har erfaring med at røde læber ikke er sagen til Fotoshoot. De stjæler billedet. Brug en der ikke er knaldhamrende rød og som er flot til dig. Du skal føle dig rigtig godt tilpas med farven. Læg en læbeblyant først, så kan du også korrigere, samt holder din læbestift længere.

fotoshoot - Kristina Sindberg - fotocredit Lone Rasmussen
Fotoshoot – Kristina Sindberg – Fotocredit @lonerasser

Du får lige mine tips til bløde læber her med 2 DIY læbe scrubs, som du kan lave lige NU >>>>

Afsted det gik med mig på fotoshoot. Synes det var super spændende, og glæder mig til at se resten af alle de mange billeder, der blev taget. Der var 2 fotografer, som “skød” mig og jeg er altid nysgerrig på, hvordan de arbejder og hvad de ser igennem deres linse.

Kærligst Kristina / Love2live

Livsstilsblogger & SoMe Nørd Herovre >>>

PS: Snup et par af dine yndlings sko med, hvis det kræver, du er helt oppe på de høje hæle. Det var luksus for mig at hoppe i et par flade støvler bagefter.

Tilmeld nyhedsbrev >>>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *