Blog

Fede dage på job efter sommerferie uden feriekilo

10. august 2016 MissK 0Comment

Fede dage uden feriekilo

Efter en skøn sommerferie er det altid lige lidt af en udfordring at sætte op i gear og være på “beatet” igen 100% for mig. Jeg fandt et supertip til denne opstart, samt havde jeg lagt en plan for, hvordan de der feriekilo skulle være væk inden første arbejdsdag.

Et wake-up hint af de bedste til fede dage efter ferien

Søndag inden opstart på job i mandags fik jeg et nyhedsbrev, som er et af de nyhedsbreve jeg altid læser fra start til slut. Heri lå der gode tips til at få det bedste ud af opstarten på job. Herudover en humoristisk og positiv tilgang til at komme bedst muligt i gang efter en dejlig lang ferie.

Hvis du ikke selv endnu har fundet den gyldne vej, så kan du se nyhedsbrevet her Det virker! OG… Jeg kan varmt anbefale at tilmelde dig dette, da det er et af disse nyhedsbreve, som jeg oplever giver et boost til at gøre lige det ekstra for min personlige udvikling. Det er forfatter, skyggeekspert og foredragsholder Pernille Melsted jeg henviser til her.

Jeg satte på mine første arbejdsdage fokus på at få “lagt lidt sten” til det kommende halvår indenfor noget af det, jeg nyder mest i mit job. Jeg havde ligeledes fulgt tippet fra mailen og taget et feriebillede med, samt en souvenir fra ferien i det Græske (en dejlig velduftende sæbe). Det tip hjalp, og gav yderligere ressourcer.

Fede dage på job efter ferie / love2live
Feriebillede og en sæbe duftende af lavendel gav et kick til fede dage på job efter ferie.

Fede dage uden feriekilo

Efter en skøn ferie på Rhodos, havde jeg snuppet lidt med hjem udover souvenirs, som sad på sidebenene. UF…. Jeg lagde en plan for at tabe disse og nåede hjem inden de første dage på job efter ferien.

Opskrifter på sund mad

Jeg fandt en masse sunde opskrifter frem og gik i gang med at forny repertoiret i “kokkeriét” i mit køkken. At spise sundt er ikke altid lig med at spise kedeligt. Jeg har lavet skønne velsmagende retter, som både voksne og teenagere herhjemme har spist med glæde og appetit. Du kan finde et par stykker HER  iblandet dette har jeg gået dejlige ture og lavet mavebøjninger. Resultat 3 kg nede. YES….

Drop vinen og tab dig hurtigere

Mit vinindtag og festlige drinks med paraplyer er minimeret efter ferien, så det igen ligger på et normalt niveau. Jeg var faktisk fuldstændig afholdende (dog lige med en smutter til Grøn Koncert, hvor jeg fandt en “sund drink” bildte jeg mig ind med hyldeblomst og ingefær, men så var der jo den spiritus, der også var i). Men generelt nyder jeg mere vin og sjove drinks på mine ferier. Det er helt fint, men at skrue ned eller at tage nogle uger uden giver et hurtigt vægttab for mig.

Held og lykke med din opstart på fede dage på job efter sommerferien og har du lidt ekstra med hjem i bagagen, så smid det let ved disse enkle tips.

 

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du opdateringer på nyheder,  konkurrencer og events med bloggen ? Hvis du ikke vil misse dette, så tilmeld dig i dag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *