Studenterhue og båndets farver
Hvilke farver har båndet på en studenterhue og hvad betyder disse ?
Jeg kom kørende i går og så en ung kvinde med en studenterhue, hvilket i disse dage jo ikke er et særsyn. Båndet var orange og jeg undrede mig lidt over, hvad hun mon havde studeret.
Jeg fandt ud af at det orange bånd står for at hun har bestået den pædagogiske grunduddannelse (SOSU PAU).
Herunder kan du læse, hvad de forskellige farver på alle de glade unge mennesker vi møder i denne tids huer betyder:
Bordeaux:
STX-huen, som sidder på studenter fra det almene gymnasie, er bordeaux med et dannebrogskors på fronten.
Blå:
Studenter fra handelsgymnasierne, HHX, har et kongeblåt bånd på huen. Ofte med merkurstaven som standardkokarden, fordi Merkur var den romerske gud for handel.
Mørkeblå:
Det mørkeblå bånd hører til HTX, som er betegnelsen for det tekniske gymnasium.
Lyseblå:
Studenter for HF har et lyseblåt bånd på huen. HF er forkortelsen for højere forberedelseseksamen, som er en to-årig uddannelse.
Sort:
Den helt sorte hue blev indført i Danmark i 1850 som den første studenterhue. Efter den hvide kom til i 1880’erne, var det traditionelt de klassisksproglige studenter med latin og græsk, der fejrede uddannelsen med den sorte hue. Senere har studenter med mange fag på højniveau taget huen til sig, men alle kan bestille den sorte hue.
Flag:
Er der flag på båndet, viser det, at studenten har taget den internationale studentereksamen.
Lilla:
Det lilla bånd er knytter sig til HG, der er en uddannelse, hvor man er to år på skole som forberedelse til en to-årig praktikplads inden for butik, handel, kontor eller event.
Lyselilla, orange og gul:
Har man gennemført en af de forskellige SOSU-uddannelser, der står for social- og sundhedsuddannelse, kan man også få en hue. SOSU-hjælpere får lyselilla bånd, SOSU-assistenter får møkelilla bånd, SOSU ernæringsassistenter gult bånd og SOSU PAU, som er den pædagogiske grunduddannelse, får orange bånd.
Lilla hue
Pædagoguddannelsen har også fået en hue, der er lilla med et gult bånd.
Grøn
Landmænd kan få en hvid hue med et grønt bånd eller en brun hue med forgyldte snore foran. På begge huer er en traktor afbilledet på fronten.
Lyserød
Et lyserødt bånd og en saks på emblemet foran kendetegner en nyuddannet frisør.
Med ønsket om festlige dage og en fantastisk fremtid for alle de ny udklækkede studenter, håber jeg her at have oplyst lidt til os der kun kan huske det bordeaux og blå bånd.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal lave efter dit studie, er her et link til HVAD KAN JEG BLIVE
Mangler du en lækker kjole til den festlige dag og de mange fester den næste tid kan du fra i dag den 15. juni 2016 handle med rabat via dette link hos: Rosemunde.
Skal du læse videre kan du finde bøger HER
Kærligst Kristina / love2live
Holy moly alle de huer, der er huemagere der scorer kassen der
Hej Lise. Ja der må godt nok være gang i salget af huer til studenter lige nu. Dog noget af en sæson præget butik, så håber da de “huesælgere” også har andet at lave resten af året :-). Knus K