Blog

Fantastisk foredrag om skyggearbejde

29. april 2016 MissK 3Comment

Dybt inspirerende foredrag om skyggearbejde og om at tage sit lys hjem

Jeg var forleden til et foredrag med en veninde om skyggearbejde. Det hed ”Tag dit lys hjem” og blev holdt af Pernille Melsted i Odense den 27. april 2016. Jeg har igennem et halvt års tid både læst om og arbejdet med mine skygger. Det er hårdt arbejde!

Det var et vildt inspirerende foredrag, der gav mig en lettere teknik til at ”gå i krig” med mine skygger.

En af mine skygger er, at jeg simpelthen ikke kan holde ud at mennesker er grådige, hvis jeg skal sige højt at ”jeg er grådig” bliver jeg helt varm i kinderne, fordi jeg forbinder det med noget rigtig grimt og egoistisk. Derfor har jeg svært ved at opføre mig egoistisk / grådigt, altså at passe på mig selv og sige nej, selvom jeg egentlig gerne ville kunne dette i flere sammenhænge end jeg kan i dag.

Der var en anden kvinde til foredraget, som nævnte at hun er ubeslutsom, der kom det gode råd: ”Når du er ude og handle næste gang og skal have XX produkt, som der er flere varianter af, så tag den første vare ned i din indkøbskurv, som du kigger på”. Altså at starte med at øve sig i de mindre ting for derigennem at få succes med at være beslutsom og derefter bliver det lettere og lettere.

Pernille fortalte om at vi alle som børn var i et stort slot fyldt med en masse rum, i disse rum var der kreativitet, glæde, grådighed, magt, skønhed og masser af andre vidunderlige ting, som vi med alderen havde lukket dørene ind til i takt med at der kom mand, børn, rudekuverter, villa, karriere og meget mere, som gjorde at vi glemte os selv.

Nu står jeg i en alder af 47 år og er i fuld gang med at hive alle de døre op igen, det er en skøn følelse. Som et barn der bare tumler afsted og leger med en masse legetøj, som jeg havde glemt. Nogle af mine døre er svære at hive op, men jeg skal nok få rummene at se igen.

Jeg kan varmt anbefale, at du tager et kig på hvad dine skygger er og jo før du kommer i gang med at have fokus på dette i livet, jo lettere er det at få indarbejdet denne måde at arbejde dybere med sig selv på, fordi du måske ikke helt har lukket dine døre til dine rum, de står bare på klem.

Er du blevet inspireret, så tag et kig på hvad der er dine skygger og hvad vil du vil have mere af her i livet, som du har glemt (gemt) ?? Held og lykke med din”Rejse”.

Kærligt Kristina / https://love2live.dk

Har du lyst kan du finde bogen her:

Og gå til Pernille Melsteds hjemmeside her: http://pernillemelsted.com/

3 thoughts on “Fantastisk foredrag om skyggearbejde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *