Blog

Cigaretter dræber – No S… Sherlock

18. juli 2016 MissK 0Comment

Cigaretter er farlige

Cigaretter dræber og jeg ved det godt, og vil gerne stoppe med det rygeri. Jeg vil gerne selv bestemme hvornår og hvordan. Jeg skal, for at det lykkes bruge mine egne trickere og ikke alle mulige andres. Uanset om det er de nærmeste eller fjerneste, der meddeler mig, at det er farligt. Hvordan de er lykkedes med dette, eller nogle de kender har gjort et og andet, således de nu er røgfrie.

love2live
Ved godt jeg ikke er Miss Marlboro Women

JEG VED DET JO GODT !

Cigaretter - love2live

Cigaretter er bare usunde, men det sidste nye med at vise lungeoperationer, skader på tænder og tandkød og fostre i stedet for rygning kan dræbe (hvilket der lige er blevet en lille plads til også på siden af pakken), synes jeg er usmageligt. Det er dette der får mig til at skrive dette indlæg.

OG denne skræmmekampagne virker ikke på mig. Hvis det kan hjælpe nogle så HURRA…. Men jeg har da nogle medsøstre og brødre der også ryger, som dette heller ikke virker på. De finder det ligeledes en afskyelig måde at skræmme på. Vi er nu ikke kun rygere, der har denne holdning.

Hvad med slik, sodavand og P-Piller ?

Forestil dig en pose slik, hvor der på begge sider af emballagen er afbilledet en fedmeoperation, dårlige tænder på cola flaskerne eller billede af en operation af en blodprop på en pakke p-piller. NEJ VEL ???

Nå… Farede lige i blækhuset, idet jeg synes, at det er en usmagelig måde at skræmme på. Vi er rent faktisk nogle, der bliver så irriterede, at vi ryger mere, når vi påvirkes af sådanne kampagner. Jeg ryger f.eks. mere, hvis en eller anden begynder at give mig gode råd til at stoppe.

Jeg ved godt, at det lugter og er en dårlig last, som gør noget rigtig skidt ved mit helbred. Jeg er ikke dum og vil bare ikke behandles som sådan.

Host host…. Så kom den ud 🙂 og jeg elsker livet og finder min vej til det røgfrie liv. De nye skræmmekampagner er bare ikke min tricker.

Så giv mig i stedet noget smukt at se på, så jeg får lyst til at blive af med min rygeri….

Smedsro - love2liveEller en tur på et krydstogt fyldt med wellness og indtryk fra andre himmelstrøg i et par uger, så snupper jeg udfordringen.

Du er altid velkommen til at give din mening til mine indlæg i kommenter feltet. Altid dejligt med sparring og inspiration.

Tak fordi du læser med.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Hvis nogen har opfundet et cigaretetui, med plads til billeder af mine kæreste, kunne det være et godt supplement til krydstogtet 🙂

PPS: Tilmeld dig mit nyhedsbrev og hold dig opdateret om nyt fra bloggen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.