Charme & Kærlighed For (Øko) Mad – Den Ny Cafe Skt Anne
Den Ny Cafe Skt Anne
Den ny Cafe Skt Anne i Odense besøgte jeg i går til deres åbningsreception. Jeg var nysgerrig, så er det sagt. Den første helt igennem økologiske cafe´ i Odense. OG sikke de kunne spille på alle strenge, det var ikke kun den levende musik, men alle lige fra ejeren Hadi Mahallati til hans ansatte der havde en udstråling af stolthed og glæde, som smittede i de skønne omgivelser ved Mageløs.
Den Ny Cafe Skt Anne har charme
Hvis man altså kan sige noget er charmerende og ikke nogen. MEN… her fik jeg den oplevelse at det er dette, som bærer. Glæden og kærligheden for det økologiske køkken, det autentiske lige fra peanuts til de delicate snacks vi nød. Det er ikke længe siden, jeg spadserede forbi, hvor jeg tænkte, at her håbede jeg inderligt, at der ville dukke en særlig cafe op i Odense. Denne beliggenhed så tæt på gågader og alle de smukke stræder og passager vi har i Odense gør simpelthen, at det er et must, at der findes en cafe´, som kan noget ekstra lige præcis på dette sted i byen. OG så at komme ind og få en oplevelse, som var langt over forventning for en cafe´ i Odense var simpelthen lige til at klappe i hænderne over.
Levende musik & Masser af stemning
Det var vidunderligt at sidde under en parasol sådan en dejlig sommerfredag og nyde levende musik, som spillede pragtfuldt og på en måde, så der både var plads til at snakke sammen og bare læne sig tilbage og nyde stemningen. Den var der masser af. Indenfor oser der af rustik stemning med en finesse af noget fint. Det er jeg vild med, og jeg glæder mig til at nyde lidt mere fra menukortet henover sommeren. Jeg er stærkt fristet til at prøve både deres amerikanske protein pandekager med frugt (man har vel en sød tand), og så er jeg jo vild med laks, så deres kartoffelsalat som den hedder, med røget laks i skiver, nye kartofler, springløg, urtemayonaise og porrestøv skal prøves af inden længe.
Så…. Her vil jeg hen igen
OG kan på det varmeste anbefale at besøge den ny Cafe Skt Anne i Odense, hvis du vil have cafe’ mad helt udover det sædvanlige, idet der er kræset for denne med blik for det økologiske køkken iblandet charme og glæde. Dette indlæg er ikke sponsoreret bare min ærlige og kærlige mening om en særlig oplevelse.
Find den ny Cafe Skt Anne HER eller via deres Facebookside HER og se det spændende menukort HER og se hvad Fyens.dk skriver om cafélivet lige nu:
Premiere: Fede nye caféer åbner i city
Vild med oplevelser ? Du kan se flere på min side om dette HER
Kærligst Kristina / Love2Live
PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.
One thought on “Charme & Kærlighed For (Øko) Mad – Den Ny Cafe Skt Anne”