15. juni 2017 MissK 0Comment

Studenterhuernes farver på båndet og hvad disse betyder.

studensterhuernes bånd - love2live

Studenterhuernes bånds farve og deres betydning slår jeg op hvert år. Derfor kommer her en oversigt, efter jeg igen har funderet over alle disse bånds farver. Sidste år kom jeg kørende og så en ung kvinde med en studenterhue, hvilket i disse dage jo ikke er et særsyn. Båndet var orange og jeg undrede mig lidt over, hvad hun mon havde studeret. Det blev derfor grundlaget for lige at runde studenterhuernes bånds betydning her på love2live.

Jeg fandt ud af at det orange bånd stod for at hun havde bestået den pædagogiske grunduddannelse (SOSU PAU).

Studenterhuernes bånds betydning

Herunder kan du læse, hvad de forskellige farver på alle de glade unge mennesker vi møder i denne tids huer betyder:

Bordeaux:
STX-huen, som sidder på studenter fra det almene gymnasie, er bordeaux med et dannebrogskors på fronten.

Blå:
Studenter fra handelsgymnasierne, HHX, har et kongeblåt bånd på huen. Ofte med merkurstaven som standardkokarden, fordi Merkur var den romerske gud for handel.

Mørkeblå:
Det mørkeblå bånd hører til HTX, som er betegnelsen for det tekniske gymnasium.

Lyseblå:
Studenter for HF har et lyseblåt bånd på huen. HF er forkortelsen for højere forberedelseseksamen, som er en to-årig uddannelse.

Sort:
Den helt sorte hue blev indført i Danmark i 1850 som den første studenterhue. Efter den hvide kom til i 1880’erne, var det traditionelt de klassisksproglige studenter med latin og græsk, der fejrede uddannelsen med den sorte hue. Senere har studenter med mange fag på højniveau taget huen til sig, men alle kan bestille den sorte hue.

Flag:
Er der flag på båndet, viser det, at studenten har taget den internationale studentereksamen.

Studenterhuernes bånd i de farver vi ikke ser så ofte

Lilla:
Det lilla bånd er knytter sig til HG, der er en uddannelse, hvor man er to år på skole som forberedelse til en to-årig praktikplads inden for butik, handel, kontor eller event.

Lyslilla, orange og gul:
Har man gennemført en af de forskellige SOSU-uddannelser, der står for social- og sundhedsuddannelse, kan man også få en hue. SOSU-hjælpere får lyslilla bånd, SOSU-assistenter får mørklilla bånd, SOSU ernæringsassistenter gult bånd og SOSU PAU, som er den pædagogiske grunduddannelse, får orange bånd.

Lilla hue:
Pædagoguddannelsen har også fået en hue, der er lilla med et gult bånd.

Grøn:
Landmænd kan få en hvid hue med et grønt bånd eller en brun hue med forgyldte snore foran. På begge huer er en traktor afbilledet på fronten.

Lyserød:
Et lyserødt bånd og en saks på emblemet foran kendetegner en nyuddannet frisør.

Med ønsket om festlige dage og en fantastisk fremtid for alle de ny udklækkede studenter, håber jeg her at have oplyst lidt til os der kun kan huske det bordeaux og blå bånd.

love2live - Kristina Sindberg - studenterhuernes bånd

I Politikken fandt jeg denne inspiration til sommerdrinks, når din student kommer hjem og fester:

Byd studenterne på lækre sommerdrinks

Hvis din ny udklækkede student er i tvivl om, hvad han eller hun skal lave efter studiet, er her et link til HVAD KAN JEG BLIVE  

Her får du lidt mere historie bag studenterhuernes bånds betydning:

Historie 

OG skal du have den smukkeste makeup så snup tips på Love2Live guiden jeg har lavet her:

Smokey Eyes… Forførende Øjne Trin for Trin

 

Kærligst Kristina / Love2Live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *