Personlig Udvikling

Passion – Jeg Er I Gang Med At Udleve Min

4. august 2017 MissK 2Comment

Passion – Her er en bog der rykker for vildt.

Passion kan være mange ting. Jeg har en meget stor passion for at skrive. Jeg nyder det, og kan miste fornemmelsen for både tid og sted, når jeg først er i gang. Siden barn har jeg drømt om at skrive en bog. Det fik jeg aldrig gjort noget ved af forskellige årsager. Men det var en drøm, som egentlig stadig lever i mig og som jeg via min blog for godt et års tid siden tog op efter at have læst Sæt Dig Selv Fri og ligeledes været til foredraget Tag Dit Lys Hjem af Pernille Melsted.

Udlev din passion på 4 uger - love2live - Kristina Sindberg - Pernille Melsted

Udlev din passion på 4 uger

Denne bog rykker så vildt i mig. Jeg har været så heldig at vinde denne i sommerferien, og er gået i gang med at læse, skrive og regere rundt med mig selv. Jeg ved, at når jeg taler om det, som jeg brænder for, så bliver jeg meget mere tændt og energisk. Jeg får ofte at vide, at jeg lyser og brænder fuldstændig igennem. Jeg kan mærke et sug af glæde i mig, så hvorfor ikke følge den mere bugtede vej og gå med det, som for mig giver mening. Så nu er jeg i gang med at følge coach og forfatter Pernille Melsteds: Coach dig selv bog, således at min drøm bliver til virkelighed.

OG HEY… Det føles fantastisk…

At have prioriteret sin drøm ind og skabt plads til den. Da jeg fortalte mine børn om, hvad det er, jeg egentlig går og rumler med, så fik jeg en fantastisk opbakning. Så at give sig til at sige: “Jeg har ikke tid til at gå efter min drøm, fordi at… børn, job, hus og have etc.” Det er det største selvbedrag, har jeg fundet ud af. Hvis du har en passioneret drøm, så overvej kraftigt at gå afsted med den. Jeg kan på det varmeste anbefale at følge Pernille´s bog eller et af hendes kurser. Det virker…

OG… Lige nu er jeg nået en uges tid ind i bogen Udlev din passion på 4 uger.

Jeg føler mig som en kåd og nyforelsket teenager…

Det gjorde jeg ikke for nogle dage siden. Der kom masser af skepsis ind omkring min passion, og om jeg virkelig kunne gå afsted med den. Jeg bed tænderne sammen og med mit sædvanlige jeg vil, skal og kan og det er nu, hvis det skal være, så rykkede jeg mig den tand videre, som gjorde at jeg med støtte og coaching via bogen nu er fuldstændig klar over, at jeg følger min drøm til vejs ende.

Så uanset om det bliver et flop i omverdenen, så ved jeg, at det er en sejr for mig at udleve min passion.

Jeg er meget begejstret for den måde, Pernille Melsted støtter op med coaching i bogen. Det føles lidt som hun er til stede her, hvor jeg læser og skriver noter. Det formår hun til fulde at indgyde læseren, og det er ikke let at mestre. Jeg har dyb respekt for, at hun kan dette og holde fokus hos mig som læser, selvom mine tanker hvirvler om at gå videre med min passion uden at læse bogen færdig. Det kommer helt af sig selv i bogen, da det ene kapitel efter det andet er fyldt med mere viden om at nå hele vejen hjem med min passionerede drøm.

Vil du læse mere om min erfaring med personlig udvikling ? Så tag et kig på nedenstående interview oplevelse efter at have taget mit lys hjem i forlængelse af bogen og foredraget: Tag Dit Lys hjem ligeledes skrevet og afholdt af Pernille Melsted.

Et Interview Om At Genfinde Lys I Livet For Mig

Du kan læse mere om Find Din Passion HER og om Pernille Melsted HER 

Passion og lykken

Inden længe vil du kunne se mere til, hvad det er min passionerede drøm er blevet til. Først og fremmest går jeg efter at følge alle de gode tips i min bog, som jeg vandt i en konkurrence inde på Facebook. Jeps… Den holder stadig den der med at lykken står den kække bi. Jeg føler mig ihvertfald heldig, og har sat holdet omkring mig til at lave sparring omkring mit projekt. Jeg er meget taknemmelig for at have nogle gode veninder, som altid ærligt og konstruktivt kan give deres input og holdninger til kende, også selvom vi kan være uenige. Det er en gave for mig at have så vidunderlige mennesker om mig, samt at de har sagt ja til at være der i min proces med at udleve min passion.

Kærligst Kristina / Love2Live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

2 thoughts on “Passion – Jeg Er I Gang Med At Udleve Min

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *