27. juli 2016 MissK 0Comment

Hvorfor får man tatoveringer ?

Jeg har igennem flere år undret mig over, at så mange mennesker har tatoveringer (jeg har ikke en eneste selv og har ikke rigtig lyst, men vil frygtelig gerne vide mere). Det blev igen meget tydeligt på min seneste ferie, hvor jeg ved pool og strand, så rigtig mange mennesker i alle aldre og køn have ikke blot en enkelt tatovering, men flere tatoveringer.

Tatoveringer - love2live

Når man nu ligger der ved poolen, uden en eneste tatovering selv og bliver nysgerrig efter hvorfor, så er der ikke langt for mig til at spørge sig for. Så det gjorde jeg.

Et smykke

Jeg spurgte en smuk dansk kvinde ved poolen, hvorfor hun havde fået lavet tatoveringer. Hun svarede, at det var som et smykke for hende. Hun havde hele det ene ben tatoveret og ligeledes ryggen. Det så både flot og skræmmende ud for mig.

Symbolik og Mode

Jeg har spurgt en veninde, hvorfor hun har fået lavet tatoveringer. Den ene er lidt “modeagtig” et såkaldt “røvgevir”, men jeg tror denne mode er gået over, hvad så bagefter har jeg funderet. Man kan jo ikke bare smide en tatovering i tøj containeren til Røde Kors.

Tatoveringer - love2live

Hun har også en tatovering, som betyder noget særligt omkring hendes børn. Her kan jeg lidt bedre følge med. Det er følelser og symbolik på dette, som gør, at jeg bedre kan indleve mig.

“Old School”

Jeg kan huske, at tatoveringer førhen var et hjerte på skulderen, hvor der stod MOR og måske en på den anden skulder med konens navn. Sømænd med nøgne damer tatoveret og i 80´erne kom så pigerne med. Det var typisk et lille hjerte på den ene balle eller en rose lige over anklen.

Så mange danskere har tatoveringer

Cirka 600.000 danskere har tatoveringer og omkring 50.000 – 100.000 får en hvert år. Stig Tøfting har den såkaldte sort tribal tatovering, som er på vej tilbage igen ifølge TV2

Jeg synes, det er rigtig mange, så der må virkelig være mange af Jer derude, som kan hjælpe mig med Jeres historie om hvorfor, I har fået lavet en tatovering. I kan skrive til mig i kommentarfeltet herunder eller på Facebook under opslaget.

Jeg vil være rigtig glad for at høre Jeres historier om, hvorfor I lige nøjagtig har valgt en bestemt type tatovering og hvorfor.

Jeg glæder mig til at høre fra Jer.

Tak fordi du læser med.

Kærligst Kristina / love2live

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *