Blog

Hvorfor Går Vi (Næsten) Aldrig I Kirke ?

16. maj 2017 MissK 0Comment

Hvorfor og hvor ofte går danskere i kirke ?

Det har jeg i disse konfirmations tider funderet over. Vi har masser af smukke kirker, hvor præsterne faktisk holder nogle interessante prædikener, og det er ligeledes et rart sted at være væk fra tech og trummerum. Jeg må dog ærligt tilstå, at jeg heller ikke er at finde i den lokale kirke om søndagen. Det er juleaften, ved arrangementer med musik, konfirmationer og andre begivenheder, at jeg er i kirke. Nok ligesom de fleste andre.

I Kirke Og En Snak Om Døre Og Lys

Jeg var i lørdags til en konfirmation, hvor præsten holdt en fantastisk og nutidig prædiken. Han talte endda om døre, der åbner og lukker. Noget som ramte ind hos mig, da jeg er vild med at hive døre op og finde lys. Lys eller nye “rum” fyldt med gode ting og egenskaber, som jeg havde gemt eller glemt. Du kan læse mere om dette her:

Et Interview Om At Genfinde Lys I Livet For Mig

Kirke Tid og Folkekirkens medlemmer

Den 1. januar 2017 var der 4.361.518 medlemmer af folkekirken. Det var 75,9 % af de i alt 5.408.769 indbyggere i Danmark. Derfor er det nok ikke, fordi vi ikke bakker op om vore kirker, samt vore traditioner. Jeg synes, det er dejligt, at flere kirker tiltrækker os med forskellige kendte og mindre kendte kunstnere. Der er så smuk akustik og for mit vedkommende, virker det mere tidsvarende at besøge kirken på denne måde. Herudover husker jeg fra min søns konfirmationsforberedelse, at der blev gjort rigtig meget ud af, at holde en nutidig undervisning blandt andet var der et tema, der hed Gud og spaghetti.

Gud og spaghetti

Læs artikel fra Kristeligt Dagblad:

“Skal man se positivt på det, kan man sige, at kirkegangen i det mindste ikke er gået ned i de seneste 35 år”

Så Hey… Hvorfor ikke tage en tur i kirke indimellem. Rent faktisk kan det være inspirerende og sætte tanker i gang, så horisonten udvides og ofte kan paralleller drages…

(og det er jo ikke så skævt at høre, at noget der skete for tusind år siden, faktisk også sker i dag, og at vi ikke adskiller os så meget fra andre)

Kirke - love2live - Kristina Sindberg
Kirken er ikke nødvendigvis “sandet” til. Her er masser af skønhed og inspiration at hente.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *