27. maj 2016 MissK 0Comment

Outfit til min hverdag med et twist af nyt til garderoben fra min teenagedatter

 

Love2live dagen outfit
Skindleggings, sort top, bluse med blonder, et par sandaler og en clutch.

Blandet sommervejr kan give en kvinde som mig lettere hovedbrud om mit outfit inden dagen sættes i gang med job, diverse gøremål, dagens gåtur og date med min drømmemand om aftenen.

Jeg har et par sorte skindleggings (-og hvem har snart ikke lige det), som jeg kan variere med alt lige fra det casual look til det mere sofistikerede. Jeg hoppede dog i mine tro “følgesvend-sko” på min daglige gåtur, Inden sandalerne med den høje hæl kom på.

Outfit for gåtur
Mine trofaste Nike sko

For et par uger siden tog jeg til byen med min 18 årige datter for at nyde lidt mor/datter tid. Jeg må ærligt indrømme, at jeg bestemt ikke er typen, der kan bruge timer på at shoppe tøj. Jeg ser mig omkring, og er der ikke noget, der fanger min opmærksomhed, er jeg ude igen på 0,5. Omvendt hvis jeg spotter det rigtige, har jeg med en energi, der gør de fleste ekspedienter stakåndede hevet det hele med mig ind i prøverummet og købt det, og er ude af butikken igen. Ikke så megen nussen rundt og se om den der top på den ene side eller anden side kunne være interessant for mig.

Denne dag med min datter blev kompromiset, hvor jeg tålmodigt synes jeg selv…. ventede på at hun prøvede og prøvede. Hun nyder at finde inspiration på den måde. Hun finder på den måde, det der er rigtigt for hende, og synes jeg ser altid brandsmart ud. Hun fik mig til at få en ro indover mig og åbne øjnene for, hvad hun får ud af det, jeg kalder “nusseri-shopping”. Tror det alment er kendt som at være “oser”.

Hun fik mig til at prøve den laksefarvede blondebluse, du kan se på billedet ovenover. Jeg har indtil den dag ment at sådan en er for de ganske unge kvinder og vi +40 ligner nogle lidt afdankede WANNABE TWENTY AGAIN, imens vi igen er posh eller baby spice i fantasien.

Det er der da på ingen måde noget galt i, tænkte jeg, imens jeg lod mig hive med og nussede i prøverummet og “poserede” foran min datter og 2 supersøde ekspedienter, der vakse kom med flere bluser, sko og andet, som de mente jeg skulle prøve.

WANNABE TWENTY AGAIN…

Er der ikke noget i vejen med og vi +40 kvinder kan sagtens hoppe i noget modetøj, vores teenagere også bruger, dog efter min mening, så længe vi husker at sætte det sammen med andet tøj, der sidder godt og matcher vores alder og størrelse (derfor købte jeg ikke en lille nederdel med “strutskørt” og de brune korte støvler med frynserne, det lod jeg min datter om) og ikke får os til at ligne en kvinde, der glemte at udleve sin teenagealder, og er i gang med dette nu.

SO GO FOR IT LADIES…

Tag en shoppetur med din teenagedatter eller “lån” en af din søster eller veninde og få et deja-vu og inspiration til dit outfit, imens du giver slip og får en ny aha oplevelse med i livets bagage.

Jeg glæder mig til at høre om I har været på shopping/oplevelsestur med “Jeres” teenager og hvilken oplevelse I fik med Jer, skønt at dele inspiration. Du kan skrive ved at klikke i kommenter.

Kærligst Kristina / love2live.dk

Rosemunde        teenstyle      løbeshop    skobox

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *