9. september 2016 MissK 1Comment

øjenvipper - Clinique - love2live.dk

Længere øjenvipper i en fart

ikke sponsoreret

Ja tak lyder det fra mig. Forleden spadserede jeg lige ind i mascarajunglen i Magasin. Mine øjenvipper er korte, og der er ikke en masse af dem, oveni er de lyse. Så jeg er evigt på jagt efter en mascara revolution, der kan afhjælpe dette. Jeg fandt en primer og en mascara fra Clinique. Skulle jeg nu virkelig tro, at jeg denne gang havde ramt plet ?

En primer til øjenvipperne – What´s in it for me ?

Det er en slags “grunder” ligesom når du maler dit hjems vægge. Så altså med en primer til øjenvipperne får jeg det resultat, at min mascara binder bedre og holder længere. Den gør vipperne længere og fyldigere og her var trylleordene for mig. KØBT! Herudover tilfører den fugt, som plejer og reparerer tørre øjenvipper.

Øjenvipper og mascarajunglen

Se her kunne jeg godt underholde fra nu af til juleaften. Det vil jeg dog forskåne Jer for. Jeg har nu fundet mig en ny mascara, som jeg både får længere og fyldigere vipper af. Den er ligeledes fra Clinique og hedder:

High impact extreme volume mascara

Godt man ikke skal tale med den… Den har en pudsig børste, lille i forhold til den jeg tidligere har brugt, men nu kan jeg komme helt tæt på vippekanten, hvilket der jo i mascara junglen ikke er noget nyt i at kunne, men denne giver volumen + længde og ikke blot længde. Det betyder for mig at mine “små grisevipper” ikke skal nøjes med en mulighed, nu har jeg endelig fundet volumen og længde i en mascara, som går helt tæt på.

Flotte øjenvipper i en fart

Har jeg nu købt mig. Jeg lægger min øjenmakeup, herefter min nye primer, som får lov at “tørre” et øjeblik, imens jeg sætter håret, herefter på med min nye mascara. Jeg har ellers indtil nu brugt tid på at fikse min mascara i løbet af dagen, men har nu en mascara, der holder meget bedre og på samme tid får mine vipper til at være smukkere. Jeg kan virkelig anbefale det tip med primer før mascara og selve mascaraen gør altså også jobbet alene, men maksimalt med primeren under.

 

Jeg fik en super troværdig rådgivning, hvilket jeg vægter højt, og der er oveni det resultat jeg blev lovet. Jeg er altid frisk på at prøve nyt, men der skal være en god og saglig rådgivning, så er jeg all in.

Clinique - love2live.dk
Fik det her KØB 12 kort med fra Clinique, så må vi se om jeg lander der, men det bedste er nu, at jeg har fået fine øjenvipper.

Har du tips til længere og fyldigere øjenvipper ? Så skriv endelig herunder i kommentarfeltet eller under indlægget på Facebook, det vil jeg blive ellevild med, da jeg elsker gode tips & tricks.

Links: Clinique Primer   Clinique Mascara

Psst…. Husk øjencreme

Kærligst Kristina / love2live

PS: Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden og få nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk

One thought on “Her tip til længere øjenvipper selv på travle dage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *