7. april 2017 MissK 1Comment

Folkebo Butikstorv

I dag kørte jeg forbi Folkebo Butikstorv. Jeg tænker over, hver eneste gang jeg kører forbi, at her er et lille torv, som har formået at overleve med sine små forretninger med den venligste betjening. Jeg kan huske da jeg blev gammel nok at have fået lov selv at cykle op til Folkebo og købe brunsviger. Afsted det gik på min SCO cykel og når jeg bragte bagerposerne hjem så var det et must at de var lidt smurt ind i “snasken” fra brunsvigerne.

Folkebo Butikstorv - love2live - Kristina Sindberg

Den ægte Fynske brunsviger er fra Folkebo

Hvis du vil have den ægte fynske brunsviger med den helt rigtige smag (efter min mening) så er det altså her fra bageren i Folkebo, du kan finde denne. Pommes Fritterne fra Grill Corner holder også 100 % fortalte en sød kvinde jeg mødte på min tur rundt i de forskellige forretninger. Hun var også kommet her fra barnsben, så vi vidste begge, hvad det er, der gør, at Folkebo holder, trods der hverken stråler af fancy skilte og hip urban kultur. Det her er, som det var i 70érne, da jeg voksede op med Folkebo Butikstorv tæt på mit barndomshjem. Jeg er imponeret og glad.

Folkebo Butikstorv - love2live - Kristina Sindberg
Sådan ser en pose med fynsk brunsviger altså bare ud, når den skal være helt rigtig. Godt med snask på.

Frugt & Grønt hos Folkebo Butikstorv

Jeg gik egentlig herind for at købe en buket blomster…. Jeg kom ud med den lækreste bakke jordbær. De smager himmelsk…. De duftede så skønt, at jeg glemte alt om at købe en buket. Herinde i Frugt & Grønt forretningen kan jeg købe ind til alt, hvad jeg har behov for af ja netop frugt og grønt til madlavning. Jeg fik en snak med grønthandleren, som fortalte at alle forretningerne stort set havde været der fra starten af. Der var en slagter i sin tid (det kunne jeg godt huske), men her er cykelhandler i dag (og har været meget længe).

Mere om det lille charmerende torv i Folkebo

Frisøren er overtaget af datteren til den tidligere ejer, som har været der i 40 år. Købmanden er der ikke længere, men apoteket er der og en kiosk. Brugsen på modsatte side af Folkebo Butikstorv er der også stadig. Jeg glæder mig virkelig over at der i dagens Danmark stadig er sådanne små torve, der bare holder og forstår det med at varernes kvalitet er det primære, samtidig med en god betjening. Det behøver ikke altid stråle af guld for at være et godt koncept. Det er Folkebo Butikstorv et smukt eksempel på.

Smut forbi og fordyb dig eller kom du udenbys fra ved du nu hvor den Fynske brunsviger med den helt rigtige smag (efter min mening) kan købes.

Links til Folkebo: Frisør   Cykelforretning   Grill Corner   Frugt & Blomster   Bager

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv

One thought on “Folkebo Butikstorv – Alt Er Som Det Plejer Også Brunsvigeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *