6. april 2017 MissK 0Comment

Turen Går Til ? Ferie Planlægning

Her i April går jagten gerne ind på ferie på nye eller favorit rejsemål for mig. Et sted jeg gerne vil besøge (igen) er Sicilien. Her er behagelig varme og mulighed for at slappe fuldstændig af og herudover også masser af naturskønne ture at køre, shopping i både autentiske forretninger med alt hvad du ikke vidste, du havde brug for, designerforretninger og ja så er der Etna og masser af muligheder for at bade løs som en vandhund i prægtige scenarier af naturens skønne og rå omgivelser.

Ferie tips - love2live - Kristina Sindberg

Her får du 3 ting du skal opleve på din ferie på Sicilien:

1- Nordkystens perle Cefalù
Den hyggelige kystby Cefalù med sin gigantise klippe, La Rocca, ligger skønt ned til vandet på Siciliens nordkyst. Gå på opdagelse i den gamle bymidte med brostensbelagte stræder og den smukke katedral fra 1100-tallet, som er byens store seværdighed og bestemt et besøg værd!
Prøv også en tur op af La Rocca – udsigten er uovertruffen og den stejle gå tur værd. Efterfølgende kan du slappe af på den dejlige, lange sandstrand.
Ferie tips - love2live - Kristina Sindberg
2 – Etna – Europas største vulkan
Med sine 3.300 meter er Etna Europas højeste vulkan, Siciliens højeste bjerg og bogstavelig talt, en af Italiens største attraktioner. Området omkring selve vulkanen er fredet naturreservat. I lavlandet vokser citrontræer og grønsager, længere oppe dyrkes der frugt og vin, ligesom der ligger vingårde på bjergskråningerne. Kommer man over 1.300 meter vokser der pinje-, kastanje- og birkeskov inden trægrænsen nås ved 2.000 meter. Herfra tager det golde lava landskab over – men her er til gengæld den mest forrygende udsigt op til det rygende hovedkrater og udover nationalparken. Besøg Etna på en dag, hvor skyerne ikke ligger for tungt om hende, så får du det mest prægtige syn.
3- Charmerende Taormina
Taormina ligger på bjergsiden af Monte Tauro højt hævet over havet. Udsigten er fænomenal, både mod Etna og ned mod bugten. Her mødes du af en hyggelig by med ægte italiensk atmosfære, snoede gader, restauranter, cafeer og masser af liv. Psst.. oplev også byens smukke og meget velbevarede, græske amfiteater. Jeg nåede aldrig det sidste, men det giver jo belæg for at tage afsted igen.

Ferie på Sicilien

Er både til parferie og ferie med børn. Her er alle muligheder for at slappe af og nyde at være kærester eller familie og få både solferie og masser af oplevelser.

Check flere oplevelser ud her: Dette kan du også opleve på Sicilien   Kort Over Sicilien

God fornøjelse på Sicilien. Har du tips til ferie på Sicilien så skriv endelig en kommentar herunder. Det er skønt med sparring til glæde for nye oplevelser.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *