14. februar 2017 MissK 0Comment

Et Budskab Som (Næsten) Ingen Ved

I Dalum ligger en papirfabrik. Den er desværre lukket. Bygningen er udsmykket flot og giver altid lige et smil på mine læber når jeg kører forbi. Denne udsmykning indeholder et budskab, som ikke kan ses i farten forbi. Tag ud og kig, hvis du har lyst. Så ser du det…

Budskab Dalum Papirfabrik - love2live

Ellers kommer det her:

Upon Earth Peace Among Men Of Good Will

Citatet er fra Lukas Evangeliet. I den danske bibel er det oversat til:

“På Jorden fred i mennesker, der har hans velbehag.”

Det er jo noget af et budskab

Du kan læse mere om kunstneren bag værket H-Kon Brosborg og det pudsige i, at ingen på Dalum Papirfabrik vidste, at der var et budskab eller rettere et citat fra bibelen midt i alle farverne på bygningen.

Dalum Papirfabrik   Her kan du også læse om flere symboler, som kunstneren har fået ind i udsmykningen af bygningen. Jeg er ret fascineret af bygninger. Både gamle og nye. Jeg er sådan en type, der kan vandre rundt uden at se på butikker i en by, men i stedet har blikket op efter de mange sjove og smukke udsmykninger, der findes overalt i byer, gader og stræder. Så Sorry… Hvis du er en af dem, jeg er pladask gået ind i, midt i min passion for dette. Herude på Dalumvej var der dog ikke fare for dette. Smukt er her, og jeg nyder at køre forbi flere gange om ugen, når jeg har været i den lokale fodboldklub Dalum IF (ikke mig der spiller…), men med min søn.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du nyheder og events fra bloggen ? Gør det herunder og vær sikker på at få nyhederne fra love2live.dk – Ingen spam, det hader jeg selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *