14. juni 2016 MissK 0Comment

Her er mine bedste erfaringer og tips til at komme sundt i gang på job efter stress

Stress kan ramme alle, uanset om du er stærk som en klippe
Stress kan ramme alle, uanset om du er stærk som en klippe

I 3 måneder fik jeg mit livs “STOP OP” oplevelse på godt og ondt. Jeg fik stress, og har i denne periode af mit liv nok lært mere om mig selv, end jeg ville have kunnet på et sabbatår. Det var den hårde måde, men jeg har valgt at se det som en gave, at kunne få ro til at mærke efter de mest vigtige ting for mig og derigennem finde min vej tilbage på job, som et mere helstøbt menneske, der husker på det, der er sundt og vigtigst for mig i et travlt job, som jeg er ubeskrivelig glad for.

Det der har virket for mig i forløbet har været flere forskellige ting / værktøjer.

  • Ro og hvile
  • Hurtig hjælp af psykoterapeut/psykolog
  • Opbakning fra min arbejdsgiver
  • Bøger og foredrag om skyggearbejde
  • At håndtere stresshormoner
  • Mindfulness
  • Gåture
  • Stresstest
  • Selvforkælelse

Jeg er nu i fuld gang med opstart på mit job. Jeg følger en plan, som Arbejdsmedicinsk Klinik har udarbejdet:

Selvom det tripper i mig for, at det skal gå hurtigere, holder jeg mig for øje at det er vigtigt at følge planen, samt får jeg en fantastisk opbakning til at holde denne plan af min arbejdsgiver og på sidelinjen har jeg en coach i form af psykolog til at “mærke efter”.

Jeg tager hver uge en stresstest, som jeg har fundet på nettet. Jeg har fundet den på en hjemmeside, hvor jeg har hentet rigtig meget inspiration og information om at håndtere stress og give mig et større indblik i dette. Den hedder forebygstress.dk  og jeg kan kun anbefale at læse mere om håndtering af stress og vejen videre på denne.

Bøger om personlig udvikling og foredrag om samme emne har jeg haft en fantastisk glæde af. Jeg har været til et foredrag af Pernille Melsted, som netop har udgivet bogen: Tag dit lys hjem og den er jeg i fuld gang med at læse nu. Foredraget af samme navn gav mig sammen med de øvrige nævnte værktøjer en kobling til at gøre noget og ikke kun at tænke på at gøre noget. Du kan læse mere om bogen HER

Da jeg er en voksen kvinde på vej i overgangsalderen, har jeg ligeledes kæmpet med hedeture. Disse er jeg nu helt fri for. Yeah… Jeg fandt Caroline Fibæk og hendes fantastiske tips, som har hjulpet mig.

Carline Fibæk skriver: “Størstedelen af de kvinder jeg ser i min klinik, ved faktisk ikke at de er stressede. Det er netop én af farerne ved forhøjet kortisolproduktion. Man mærker det først bagefter – når kroppen kollapser. Når man er udbrændt”.

Besøg Caroline Fibæk HER og hent masser af inspiration. Jeg fandt blandt andet en te med salvie og lavendelblomst, som jeg sammen med en banan hver aften indtager, og jeg har nu ikke længere hedeture, hvilket gjorde mig ubeskriveligt træt efter en nat fyldt med disse. Jeg fik på den måde også styrke til at komme videre ud af min stress. Jeg har skrevet mere om emnet i tidligere indlæg.

Gåture hver dag og mindfulness har jeg nu gjort til en vane. Jeg går helst om aftenen, efter vi har spist, det føler jeg er rarest for mig. Du kan selv mærke efter, hvad du føler for. Gåturene får mig til at koble af og bare nyde naturen, små ting jeg ser og observerer på mine ture, er med til at min hjerne får ro, og hvis der er noget, der brænder lidt for meget, ting jeg skal nå, ting fra fortiden, pligter og lignende så oplever jeg at efter en frisk gåtur at have fået sat disse på plads i “små kasser” i min hjerne, hvorfra jeg tager mig af dem, når jeg tager en bevidst beslutning om dette. Dette hjælper mindfulness mig i høj grad også til. I starten var det ikke let at slippe tankerne, de blev ved og ved at forstyrre mig. Jeg valgte at tage dybe indåndinger på mine gåture 3 vejrtrækninger, hvor jeg talte til 8, imens jeg trak vejret ind, og talte ligeledes til 8, imens jeg pustede ud. Derefter trak jeg vejret almindeligt igen. Det gav mig en vidunderlig ro til bare at nyde min gåtur, selvom det i starten ikke var ret meget omkring mig, at jeg observerede.

Jeg har forkælet mig selv med hudpleje produkter og har herigennem nydt at prioritere mere tid til mig selv, når jeg har lavet mine daglige rutiner morgen og aften med disse og nu 3 gange om ugen brugt fugtmaske eller en maske til at fjerne de kedelige grå hudceller med føler jeg en ekstra forkælelse. Jeg har oplevet at min hud i den grad blev kedelig og trist i denne periode, men det fik jeg styr på med en ekstra indsats, som oveni gav mig tid til mig selv. Jeg har fundet forskellige for mig nye ansigtsmasker på Spashop.

Jeg følte behov for at prøve nogle nye mærker. Jeg er meget glad for en serum fra MOL&B, som jeg bruger under min ansigtscreme morgen og aften (den kan også stå alene). Mine tørhedsrynker og linjer er blevet minimeret synligt, og jeg glæder mig til at vise dette den 16. juni, når de 28 dage er gået, som sælgeren sagde til mig, der ville gå, inden jeg kunne se resultat. Det bliver rå billeder – ingen snyd, da jeg synes at de her før/efter billeder normalt er lige til den “sjove side”. Så ingen make-up, det bliver bare ren hud med minimerede linjer og tørhedsrynker. Jeg drømmer nu om at få prøvet flere produkter fra MOL&B af, således jeg kan se, om der er endnu mere effekt ved dette.

Du kan købe MOL&B HER  (IKKE SPONSORERET).

Jeg håber I kan drage nytte af mine erfaringer og ønsker Jer alt det bedste.

Kærligst Kristina / love2live

Kristina Sindberg - love2live

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *