5. juli 2016 MissK 0Comment

Personlig udvikling

Bevidsthed - love2live
Coaching hos Klinik ved Lene Foged i Faaborg – love2live

I sidste uge var jeg til en coaching session, hos Lene Foged som har en klinik i Faaborg med fysioterapi, zoneterapi, massage og meget mere.

Jeg kender klinikken for fysioterapi, men skulle nu prøve at have en coaching session, der kan støtte op om flere forskellige ting, som man  ønsker sig sparring og coaching i. Du kan læse mere om coachingen hos Klinik ved Lene Foged HER:   (IKKE SPONSORERET)

Der kan være masser at hive i for at udvikle sig igennem en coaching session eller et forløb:

  • Svære beslutninger f.eks. karrierevej, uddannelse
  • Livskriser eller helbredsproblemer
  • En længsel efter noget, som du ikke aner hvad er
  • At tackle energi-drænere i dine relationer

For mig var nøgleordet:

BEVIDSTHED!

Jeg havde og har et ønske om at være mere bevidst om at passe på mig selv og gøre mere af det, der gør mig endnu gladere og herudover at være bevidst om OG… nu kommer det sværeste for mig:

AT SIGE NEJ….

Det er jo nemt nok siger nogle, hvis jeg så udfordrer på dette, så er det bare ikke så let alligevel. Jeg har i hvert fald en klar fornemmelse af, at jeg ikke er den eneste, der har denne “at sige fra fobi”. Nå med det i erindring, så er jeg vist ikke helt anderledes end så mange. Jeg mestrer på mange områder dette, men har ligeledes mine ømme punkter, hvor jeg ikke får sagt fra og prioriteret. Dette ønskede jeg at blive coachet i af Lene.

Er det ok at sige til og fra ? Blev jeg spurgt af Lene til flere af de udfordringer jeg nævnte.

Jo det er det vel egentlig, men vejen derhen at sige nej eller at sige til sine nærmeste, venner, kolleger og kunder at det passer mig ikke, eller det passer mig først i morgen kl. 14, altså at være den, der tager ansvar for sig selv og egne behov om, hvornår en given ting kan passe ind i mit program eller om den overhovedet er en ting jeg har lyst til at deltage i. Jeg blev coachet af Lene til at være mere egoistisk. Altså ikke at sætte mine værdier bagerst.

At blive bevidst om de måder der virker for mig omkring dette, er et langt sejt træk.

  • Hvordan får jeg det sagt ?
  • Gør det mon ondt indeni, på den jeg siger det til ?
  • Gør det mon ondt indeni på mig at sige til/fra ?

Jeg fik både ros og rusk af Lene på en behagelig måde, hun fandt hurtigere end jeg havde regnet med ud af, hvor min barriere er. Den her flinkeskole pige, som på samme tid er primus motor for alt muligt forskelligt både privat og på job og at jeg har en tendens til at ville gøre alt perfekt. Ikke noget med fejl.

Jeg fik bevidsthed om, at jeg skal arbejde videre med den kreative del af mig selv, fordi det gør mig endnu gladere, så det er fint at være primus motor og “sætte skibe i vandet” (og dermed bevare sig selv), men samtidig skal jeg blive bedre til at stoppe op, når det bare kører derudaf og mærke efter, hvad der føles bedst for mig, inden jeg svarer.

At danse og købe jord

Lene spurgte ind til 1 ting, som virkelig får mig til at sprudle af glæde. Det er at danse både til fest og til musik i køkkenet, imens jeg laver mad.

Jeg dansede non stop 2-3 timer nogle dage efter, og har stadig vabler fra mine sandaler. Det er simpelthen de bedste vabler jeg har haft i meget lang tid.

Vi aftalte som det sidste, at jeg skulle ud og købe en pose jord. Jeg har en masse stiklinger, som lige er klar til at blive pottet. De har længe stået og været klar til at blive plantet. Det bliver de nu!

DIY - love2live
DIY – love2live

Hvad er bevidsthed for dig ? Og har du erfaring med, hvordan man bliver endnu bedre til at sige til og fra? Jeg vil rigtig gerne høre dine tips. Del herunder i kommentar feltet, da inspiration er en gave for mig, og kan være til glæde for en masse andre også.

Kærligst

Kristina / love2live

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *