6. juli 2016 MissK 0Comment

Tag på kæreste eller familietur til Faaborg

Morgenstund i Faaborg - love2live

Jeg har for nogle år siden arbejdet i Faaborg og er helt vild med byen og det omliggende land og vand. Vi har mange gange besøgt byen og fået masser af oplevelser både på familieture og kæresteture.

Her er 10 tips til hvorfor du skal besøge Faaborg:

  • Stemning på Torvet
  • Klinten Strand
  • Lystbådehavnen
  • Havnebadet
  • Masser af restauranter for enhver smag
  • En tur med veterantoget
  • Rundvisning i Faaborg af vægter
  • Øhop med færge
  • En lille “hemmelig” plet med fabelagtig udsigt
  • Svanninge Bakker

Bytur og tur med vægterne i Faaborg

På torvet i Faaborg finder du masser af restauranter, hvor der både kan spises og nydes drikkevarer. Her summer af liv, feriestemning og glæde. Især fra juni til september er her et liv og summen og jeg har altid nydt den helt specielle stemning, her er. Du kan både tage børnene med og lade dem nusse trygt rundt imens I nyder stemningen her eller I kan nyde det som en parferie og være helt i Jeres egen Verden i den behagelige atmosfære Faaborg emmer af.

En lækker burger efter badetur ved Havnebadet i Faaborg
En lækker burger efter badetur ved Havnebadet i Faaborg

Hoteller i Faaborg vi har boet på:

Hotel Faaborg Fjord har vi nydt, her er moderne, pænt og rent. De har egen lille strand med badebro, og efter at have nydt denne en aften efter middag i byen, vågnede vi op til vidunderlig brunch, som vi valgte at spise på terrassen ved deres restaurant. Vi elsker vore morgener, og nød i fulde drag en morgen (som blev til formiddag – tiden flød bare afsted i disse dejlige omgivelser) med aviser og smuk udsigt over vandet.

Vil I bo på et ældre og rigtig charmefyldt hotel, hvor der er fokus på gammeldags charme er Hotel Faaborg, Magasin Gården på Torvet et fint valg. De har restaurant med morgenmad, samt kan du spise deres berømte æggekage i deres cafe´og vinbar.

Luksus i Falsled

Skal i toppe den helt op med luksus ville jeg tage til Falsled Kro og nyde en overnatning og middag. Det drømmer jeg om at prøve igen, det er så mange år siden sidst, men sidder stadig i min erindring, som en af de ypperligste oplevelser vi har nydt på en kæresteferie. Se det lige her (Ikke sponsoreret)

Vægterne i Faaborg tilbyder rundvisninger, som I kan deltage gratis i. I får en fantastisk indsigt i byens historie på en virkelig hyggelig måde. Vi tog børnene med en sommeraften til dette og det gav os alle uanset alder en masse vi kunne tale om og fundere over. En rigtig god oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.

Vores hemmelige plet ved Faaborg

Det er Dronningeudsigten, som ligger 128 meter over havet ved landsbyen Håstrup. Vi kom i sin tid kørende hen imod punktet og da vi kørte op over den sidste bakketop og var der, tog det helt vejret fra mig. Der er en lille plads, hvor I kan sidde og nyde udsigten. Det er oplagt at tage en picnic kurv med og et glas bobler.

Havnebad og Klinten Strand

Nyd en tur i havnebadet eller tag til vores yndlingsstrand Klinten. Det er 2 forskellige oplevelser, som hver især byder på skønne oplevelser. Det er super forfriskende at hoppe i vandet fra toppen af havnebadets bro eller gør som jeg, da dette var lige friskt nok, hop eller brug stigen ned i vandet uden at få højdeskræk.

Faaborg - love2live.dk
Havnebadet

Klinten strand er både for børn, unge og voksne. Der er både strand, hvor man kan gå ud i vandet og bunde imens, herudover er der også (og det er vores teenageres favorit) strand hvor du fra kanten kan hoppe ud på pænt dybt vand. Jeg elsker det og vi er der mange gange om året.

Klinten Faaborg og link til smartsunwear
Klinten Faaborg

Jeg sætter her et link ind til Visit Faaborg, hvor I kan se de forskellige tidspunkter for aktiviteter og hvad der ellers bydes på.

Hoteller, Bed&Breakfast og kroer er her masser af og er du i båd er der den mest vidunderlige havn fyldt med stemning, hvor der for bilinteresserede er træf af og til af masser af både nye og ældre rigtig flotte biler.

Besøg Visit Faaborg HER:

Faaborg - love2live - Kristina SindbergKærligst Kristina / love2live

PS. Har du gode ideér til ferie med og uden børn vil det hjælpe mig og andre, der i sommerferien tit har lyst til at tage afsted både på en dagstur og en tur med overnatning, hvis du vil dele ved at skrive i kommenter, så giv endelig gode tips videre til glæde for os der elsker at opleve oaserne i vores land.

Lej sommerhus HER

Find udstyr til rejsen HER

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *