F… Cancer – Hvilken behandling skal man vælge ?

Cancer og behandling. Hvad skal man vælge ?

Vi har alle prøvet det, tror jeg desværre. Et familiemedlem, en nær ven / veninde, kollega eller pårørende får cancer. Jeg har prøvet det, og står nu i det igen. Hvad skal man vælge af behandling ? Hvordan trøster og opmuntrer jeg lige præcis dette menneske, der står mig nær, eller som jeg har en mere fjern tilknytning til ?

Trøst og støtte

Jeg mener, at man skal mærke godt efter. Er du meget tæt på den kræftramte, så er du selv i den dybeste sorg, men uanset kan du være den, der giver det, der skal til af støtte, empati og trøst. Det er svært, fordi du som ægtefælle, samlever eller barn af den kræftramte selv har behov for trøst. Har du behov for hjælp findes dette hos Kræftens Bekæmpelse. Er du ven / veninde, kollega eller fjernere pårørende, tænker jeg, at det for mig er vigtigst at tale om det som den kræftramte har behov for i forbindelse med sygdommen, men ligeledes støtte op med nogle initiativer til at tale om alt muligt andet, således den syge får “et pust af frihed” fra alle de grimme tanker, der konstant fylder.

Behandlingsformer og meninger om disse

De mest almindelige behandlingsformer jeg hører brugt, er kemoterapi og strålebehandling. Men hvad nu hvis der findes noget derude, som ikke slår hele den “indre mark” ihjel, og som virker. Dette dilemma interesserer mig en del, da jeg savner at vide mere om alternativ behandling, der virker. Det er ikke noget “man tør” at benytte så meget (på trods af resultater), da disse ikke er anerkendt i Danmark. Jeg har valgt at bakke et menneske jeg har kær op i dette valg, da det er en livsholdning vedkommende har til ikke at slå raske celler ihjel.

For hvem er jeg, at kunne sige andet ?

Det er ikke mit liv, der er på spil mod kræften. Og hvis det lige præcis er dette, der er det rigtige for et bestemt menneske, så er det det rigtige valg. Det er noget af det mest rædselsfulde ved cancer. Virker behandlingen ? Findes der noget andet end de gængse helbredsformer, som blot ikke er udbredt her i Danmark ? Jeg har valgt at fortælle, hvad jeg forestiller mig, at ville benytte af behandling mod en bestemt kræftform, men på samme tid mærke godt efter at det er min kæres eget valg, der træffes og at fortælle at jeg bakker dette op.

Har Rigvir resultater på cancer ?

Dette har jeg læst en del om. RIGVIR blev opdaget og udviklet af Professor Aina Muceniece. I 1960 opdagede hun, at virus var i stand til at ødelægge cancerceller og begyndte at udforske dette fænomen. Hendes team fandt ud af, at specielle virus fra sunde børns tarme, var i stand til at udrydde ondartet cancer. Du kan se kilde forneden af indlægget og læse mere.

Rigvir Cancer
Rigvir skulle virke som på billedet.

 

Kan du hjælpe med din viden ?

Det er ikke let at finde vejen i alternative behandlinger. Jeg vil meget gerne vide, om der er nogen, der har erfaringer, eller arbejder med alternativ behandling af cancer, således jeg kan videreformidle dette. Jeg lover fuld diskretion, såfremt du ønsker dette. Du kan skrive i kommentarfeltet herunder eller på Love2Live på Facebook  Såfremt du ønsker fuld diskretion, kan du skrive på min mail: blogger@love2live.dk  På forhånd tusind tak.

Kærligst Kristina / love2live

Støt Kræftens Bekæmpelse og køb armbåndet Fuck Cancer.

Stafet for livet er en anden måde at støtte på.

KILDE  er Helseurt.com, hvor jeg synes den mest oplysende information for mig har været om Rigvir.

PS: Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev herunder. I dette sender jeg nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Jeg lover ikke at spamme dig, det hader jeg selv.

Kylling med lufttørret skinke og masser af sund salat

Sund, lækker og nem mad på en hverdag

Hverdagsmad kan let gøres endnu mere lækker på en sund og let måde. Masser af spinatblade, artiskok og avokado er nogle af mine favoritter i salaten.

Sund salat med love2live på en hverdag

Opskrift:

  • Kyllingebryst filletter
  • Lufttørret skinke
  • Rosmarin kviste

Vikl den lufttørrede italienske skinke om kyllingebrysterne og stik en kvist af rosmarin ved. Ind i ovnen i 25 min ved 200 grader. Så er de klar. Imens de steger kan du lave salaten.

  • Et par håndfulde spinatblade
  • 3 stk. avokado
  • Grillede artiskokker (så mange du ny synes -jeg er personlig vild med dem, så herhjemme er der fyldt godt op med disse i salaten)

Har du en sund og let opskrift til hverdagen ? Hvad fik du at spise her til aften ? Vil du dele det med mig ? De vil jeg være ovenud begejstret for. Du kan skrive herunder i kommentarfeltet eller på Love2Live på Facebook under indlægget. Du kan se flere opskrifter fra love2live på denne side

Kærligst Kristina / love2live.dk

PS: Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev herunder. I dette sender jeg nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Jeg lover ikke at spamme dig, det hader jeg selv.

 

Winterberg er 1 af mine 5 favorit rejseoplevelser

Mine 5 favorit-rejsemål

  • Californien
  • Alsace
  • Palma de Mallorca
  • Malta
  • Winterberg

Jeg elsker at rejse, det bibringer så megen glæde, inspiration, nærhed og “aha” oplevelser til mit liv. Dette er det sidste indlæg i serien om mine favorit rejseoplevelser. Her går turen på skiferie til Winterberg.

Winterberg - love2live

Winterberg

Har I lyst til skiferie ? I er måske ikke så øvede ? Eller som os en sammenbragt familie på forskellige niveauer ? Så er Winterberg en anbefaling værd. For det første er der ikke langt. Det ligger i Tyskland og der er løjper til nybegyndere, øvede og mere rutinerede. Det er alle tiders sted til at finde ud af, om skiferie er noget for Jer.

Skiskole er et must for os!

Vi har været i Winterberg 2 gange. Skiskole er så godt og er rigtig godt givet ud, idet al nyttig viden her bliver gået igennem. Det har vi haft glæde af. Jeg er sikker på,at vi har fået endnu mere ud af skiferie med skiskole i starten af ferien. Teenagerne drøner nu afsted, så jeg er stået af. Det gode er, at vi alligevel hele tiden mødes ved lifter, og kan hyggesnakke i liftene på vej op ad bjerget igen.

Hoteller i Winterberg

Hoteller er der masser af. Vi valgte det første år at bo i ferielejlighed, hvor vi selv kunne lave lidt mad. Det andet år hotel. Det er skønt at stå op til en aktiv dag og bare sætte sig ved et morgenbord fyldt med masser af sundt og lækkert inden dagens fysiske udfoldelser går i gang, synes jeg.

Udstyr

Vi har lejet udstyr hver gang på vore skiferier. Det fungerer rigtig godt for os. Vi er blevet mødt af hjælpsomhed og ekspertise. Det er trygt. Jeg føler mig altid som en and der vralter afsted, når vi er iført skistøvlerne for første gang, men det går hurtigt med at vænne sig til dette.

Skiferie giver godt både mentalt, fordi vi taler endnu mere sammen om dagens oplevelser. Herudover får vi masser af frisk luft, sol og motion. Jeg kan virkelig anbefale at prøve skiferie.

Før skiferien

Sørg for at have en rejseforsikring med i bagagen, idet det blå sygesikringskort ikke dækker dig optimalt. Du kan mildest talt komme til at stå med en gigantisk regning for hjemtransport, lægehjælp etc. Så kontakt dit forsikringsselskab og spørg ligeledes om du har skiferiedækning tilvalgt på din årsrejseforsikring.

Du kan læse mere om det blå sygesikringskort på huskdetblaa.dk og bestille kortet på Borger.dk

Pas på huden

krop og ansigt - love2live - skiferie
Efter en dag på løjperne er denne et must til at reparere din hud, så den føles blød og lækker og er parat til næste dag i solen i sneen igen.

Solen er hård ved huden, når du er på ski. Den reflekteres i den hvide sne og du får let en smuk kulør, hvis du har solcreme på. Herudover holder den lækre brune farve længere. Når du er tilbage efter en dejlig dag i vind og sol, er det vigtigt at fylde huden med masser af fugt, således den beholder sin spændstighed ved at blive repareret. Der findes en ikke fedtende olie, der er sublim til dette, idet den blandt andet indeholder koncentreret hybenkerneolie, som giver dig en blød og lækker hud. Det er MOL&B der har lavet denne. Du kan læse mere om den og købe den her

Glædesdepotet

Glædesdepotet fyldes dejligt op inden afrejse med kig på området du rejser til. Vejret, sneen og et kig til lifterne giver rejsefeber på så skøn en måde synes jeg.

På dette link (ikke sponsoreret) findes der en masse info om området, webcams etc. Skiliftkarrusell

Winterberg - love2live

Rigtig god fornøjelse med skiferien. Det vil glæde mig at høre hvor I tager hen, så skriv endelig i  kommentarfeltet. Det er så skønt med udveksling af inspiration, det nyder jeg.

Se mine andre favorit rejsemål til:

Californien   Alsace   Palma de Mallorca   Malta

Kærligst Kristina / love2live

PS: Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev herunder. I dette sender jeg nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Jeg lover ikke at spamme dig, det hader jeg selv.

 

Jeg er liderlig! Er du ? Eller er du faldet i søvn ?

Sådan holder du dampen oppe på dine lyster

Hvad er lysten og hvorfor er der mange, der glemmer denne, sætter den sekundært, fordi der er travlhed med børn, karriere eller hus og hjem ? Jeg elsker at være kvinde og udleve dette. Jeg har her mine tips til, hvordan jeg vil hjælpe dig med at blive liderlig igen. Fordi:

Jeg er liderlig !

Av… Denne her er hård, da jeg aldrig bruger dette ord om lysten. Jeg har været lang tid om at tage hoppet til at skrive dette, da jeg egentlig er et meget privat menneske lige på dette punkt. Dette indlæg er udsprunget af bogen: “Tag dit lys hjem” af Pernille Melsted.

I mange år har jeg oplevet det som tabu, eller måske nærmere bare det her med at vi holder vore helt private ting for os selv. MEN hvis der ikke er nogle der åbner munden, så er der desværre nok en masse par, der udelukker sig selv for at få alt ud af livet.

Her er mine tips til hvordan du sikrer at være liderlig:

Husk at kysse varmt og længe (med tungen) hver dag og mindst 2 gange inden i lægger Jer til at sove.

Læg børn i seng og tal sammen. Læg planer om kæresteture, få passet børn, hund og hvad ved jeg og “stik af” sammen på en getaway (dem bugner det med) eller smut i biffen eller en tur på cafe’ og se hinanden i øjnene imens i flirter med hinanden, som dengang i kun var jer to. Parforholdet er ikke en sovepude, så lad være kun at tale sammen om “kan du huske dengang….”, men før det ud i livet også.

Hey… hvor fedt er det at ligge ved siden af kæresten, der ser Champions League ?

Sluk fjernsynet og tal sammen. Fjern fjernsynet fra soveværelset! Det er simpelthen i min verden ikke meningen, at der skal være fjernsyn i et soveværelse, ud med det og ind med nærvær. Smid tøjet helt og sov nøgne og tæt hver nat.

Vær tro mod dig selv og din partner

Drømmer du dig væk fra ham/hende du har valgt at leve livet med ? Hold fast i Jeres fælles holdninger og værdier og byg på disse. På den måde holder jeg fast i mig selv, og udvikler mig i mit forhold. Vær tro på alle måder. Her taler jeg ikke om utroskab, hvilket i mine øjne er lig med at så er forholdet endegyldigt slut. Jeg tænker på at være tro mod Jeres aftaler, båndet der er imellem Jer. Sæt ord på Jeres aftaler, selvom “det er indlysende” at han/hun skal gøre dit og dat… Det er slet ikke sikkert at din partner ved, at nu skal der altså ryddes op i skuret, eller hvad det nu er, man tror, og tænker er indlysende. Tag selv fat eller endnu bedre tag fat sammen og nyd hinanden.

Tryghed gør liderlig

Forestil dig at din partner ikke holder ord. dette bibringer utryghed. Han / hun lovede XXX og holder ikke dette. Det kan ske for alle nogle få gange, men er det en tendens, som er blevet en del af “hamsterhjulet” der bare ruller derudaf…. Så sig det ærligt og kærligt. I stedet har mange tendens til at gå og samle sammen på frustrationer og på den måde opbygge en mur, som på ingen måde fremmer at være liderlig. Hop ud af “hamsterhjulet”, det er befriende og styrker tillid og tryghed imellem Jer.

liderlig - love2live

“En femmer mere i “Palle´s Tivoli”

Mange oplever at hverdagen bare suser afsted. Der er job, karriere, børn, teenagere, som skal plejes og sørges for. Vær struktureret og læg en plan. Det er røvsygt, men det hjælper, således parforholdet sættes derop, hvor det efter min mening skal være. Det er ligeså vigtigt som børnenes tarv og karrieren / jobbet. Hvis der ikke er glimt og kærlighed Jer imellem, så er det lig med at energi niveauet til børn og job falder. Husk på sidst du og din partner nød sex. Hvordan var din dag herefter ? Fed ikke ? Man kan gå på vandet og den der irriterende madpakke, kørsel af en masse børn, købe mad, lave mad, vaske tøj og jobbet blev bare en leg. Mange glemmer at nyde elskov med hinanden og at sige kærlige bemærkninger og kysse. UPS…. Så må der hellere fyldes på fredag aften hver 5. uge og så går den nok lidt igen. Det er at smide en femmer i Palle´s Tivoli for mig. NO GO…….

Start i dag, det er bedre end i morgen

Gør det hver dag. Byg Jer en ny hverdag op, således at I får stjernestunder ud af en tur i containeren og hvad med havearbejde. Snup en lille fræk nederdel på, så skal du se hvad der sker både med dig selv og din mand. Gå I bad om aftenen inden I lægger jer tæt, nus og kys. Det behøver ikke ende i sex hver gang, men I holder dampen oppe.

Kærligst Kristina / love2live

 

Link til pernillemelsted.com  Her kan du læse mere og se alle de andre Kan du sige jeg er liderlig ? Kan du sige jeg er……. ? Det er et værktøj i personlig udvikling, som jeg varmt kan anbefale.

PS: Tilmeld dig love2live nyhedsbrev herunder og få nyheder, events og konkurrencer fra bloggen.

 

 

 

 

Blomster festival fyldt med engagement og oplevelser

Blomster og engagement pryder min by Odense

Blomster kan og gør noget særligt, derfor er jeg lykkelig over at bo i Odense, hvor vi har Odense Blomsterfestival. I dag er dagen hvor Odense Blomsterfestival vil pryde min by til på søndag. Protektor er H.K.H Kronprinsesse Mary. Jeg er vild med blomster og at se hvor meget, der bliver kreeret af en masse skønne frivillige og engagerede gartnere og kunstnere overalt i byen. Det er en fryd. Jeg har været lidt rundt og snakke og se med her under opbygningen. Sikke et engagement der er overalt.

Blomster Festival Odense - love2live
Der klargøres overalt i byen til Blomster Festival i Odense.

Der er åbningsceremoni i dag torsdag den 18. August. Fredag kommer Ghita Nørby til byen og afslører navnet på en ny skøn duftende haverose forædlet af Rosa Eskelund.

Ved mit kontor har vi naturligvis også pyntet op, og støtter op om blomster festivalen. Jeg synes det er dejligt og vigtigt at støtte op lokalt, uanset om man bor i en lille eller større by.

Jeg er så heldig at kunne se lige over på klosteret i Jernbanegade ved Gråbrødre Plads fra mit kontor. Der er så smukt lige midt i byen og som en lille oase. Herunder et billede fra opbygningen. Jeg kan varmt anbefale at lægge vejen forbi og se det færdige resultat.

Odense Graabrødre Kloster - Blomsterfestival - love2live

Du kan finde program om Odense Blomster Festival HER

Rigtig god fornøjelse til alle Jer, der lægger vejen forbi Odense Blomster Festival.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Tilmeld dig love2live nyhedsbrev herunder og få nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Vi ses i din indbakke.

 

Weekend planer der hitter

Weekend løjer i sigte

Min weekend skal helst starte torsdag med lidt opvarmning, inden den rigtig går i luften fredag. Det er det bedste jeg ved. Så til den kommende weekend har jeg netop hentet lidt blomster fra haven ind og glæder mig helt vildt til et makeup kursus torsdag aften i Odense, som jeg skal deltage i og fortælle lidt om hudpleje, samt tips til at få makeuppen til at sidde

“lige i øjet”

Weekend - love2liveJeg har fundet billetterne frem til koncert på fredag i Den Fynske Landsby, hvor vi skal høre Gnags og Wafande. Jeg er sikker på det bliver forrygende og der er altid så hyggelig og stemningsfyldt atmosfære i “landsbyen”. Hvis nogen er i tvivl, så nyder jeg at gå til koncert, synge med og danse fra start til slut. Der bliver altid drukket masser af vand udover lidt vin.

Gnags og Wafande koncert i weekend med love2live
Gnags og Wafande i Den Fynske Landsby glæder jeg mig vildt til.

Jeg har planlagt lidt drinks, imens vi gør os klar, og det bliver en

Gin&Lemon med pynt af mynteblade

Gin&Lemon - love2live

Det er en favorit herhjemme, smager forfriskende grundet lemon, og jeg kan snildt vimse rundt og lægge mascara og småsnakke imens. Ofte er den her “inden festen fest” noget der gør aftenen endnu bedre for mig.

Min by Odense er i denne uge fyldt op med blomster. Det er Odense Blomsterfestival og hele byen er pyntet smukt op overalt. På lørdag er der festfyrværkeri på Rådhuspladsen. Det glæder jeg mig til at se på en forhåbentlig smuk august aften.

Hvad skal du lave i weekenden ? Jeg håber du har planlagt dejlige ting, som er gode for dig. Det er altid dejligt med depoter af glæde at se frem til. Det nyder jeg.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Tilmeld dig love2live nyhedsbrev herunder og få nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Vi ses i din indbakke.

Skadestuen i stedet for hot zumba event

En tur på skadestuen i mange timer!

Lige præcis denne aften skulle have stået på en cocktail af hot og svingende zumba med fynske kvinder i Vissenbjerg. Jeg måtte brat aflyse invitationen til denne, da jeg måtte køre sønnike på skadestuen efter et styrt på cykel. Hurra for cykelhjelme.

Jeg startede med at ringe til lægevagten, talte med en sygeplejerske og fik en tid til at komme på skadestuen. Jeg spørger om der er en tid før, men denne er der ved min opringning kun 5 minutter til. Så kl 16.30 skal vi møde op. Det er jo perfekt eller…

Hvorfor har man tider, når disse overskrides med 2-3 timer på skadestuen ?

Se det kan godt undre mig en hel del. Det står højt og larmende på skærmene i ventelokalet, at der er 2-3 timers ventetid efter den angivne tid (her skulle være en smiley med et yderst forvirret udtryk). kl. 18.15 kommer vi ind til lægen, der tilser min søn, og han er yderst kompetent. Herefter en tur i røntgen. Jeg er ikke læge, men den havde jeg set komme og fik i øvrigt sagt med det samme var det der skulle ske. Vi er ikke dem der bruger skadestuen alverden 7 – 9 – 13 må hellere indskydes her, men jeg ved godt der skal en læge indover. Nå suk….

Der var et brud

Venstre underarm har et brud, og der blev lagt en gips af glasfiber på. Se det troede jeg kun var noget med både og sådan, men hvad ved jeg og den er ganske let og ikke tung, som jeg kan huske fra tidligere. Vi er ude af skadestuen kl. 19.35. Heldigvis havde jeg nået at pakke væske og et par af de her lækre proteinbars med, så vi kunne holde os mætte i ventetiden. Jeg er fuldstændig solgt til denne lækre “bandit”.

Bar - skadestuen
“The Bar” er et forrygende mellemmåltid, 130 kcal og den smager pragtfuldt.

Jeg har nu en sovende 14 årig, der synes, det hele er noget møg. Der er fodbold, som skal sparkes i gang i den kommende weekend, og han må ikke spille kampe de næste 3 uger før gipsen er taget af. Han kan dog trods alt træne lidt med, men ikke nærkampe og hvad det nu ellers hedder.

Jeg havde glædet mig vildt til zumba aften. Jeg var så heldig at blive inviteret med til denne event af Lone fra Klinik Unique (hende der giver mig elektroterapi og dermed struttende bryster og min krop mere shape på 1 time).

Sikke en aha oplevelse en helt almindelig mandag aften. Nu er den uge skudt i gang, kan jeg roligt erklære. Vil du holde min cykel, som jeg plejer ar slynge ud, når noget er helt rablende. Det var så sønnens og den er hentet hjem fra den busk han lagde den ind i.

Undskyld Vissenbjerg!

Til alle Jer, som jeg lovede rådgivning, tips og tricks om “BOTOX PÅ FLASKE” alias Visible Facelift fra MOL&B Copenhagen i Vissenbjerg Hallen her til aften, er jeg bare så ked af, jeg ikke kunne møde. I er hjertens velkommen til at smutte ind på shoppen og skrive til mig, så ringer jeg gerne. Husk der er lodtrækning om renseprodukter til en værdi af 498 kr. i august, hvor der er et lod for hvert produkt du køber. Andre interesserede i rådgivning er naturligvis også hjertens velkomne.

Jeg håber I havde en forrygende aften.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Tilmeld dig love2live nyhedsbrev og få nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Vi ses i din indbakke.

 

Getaway med KLUB Q den 5. Oktober 2016

Oktober getaway med KLUB Q

 

Onsdag den 5. Oktober 2016 – Sommers Køkkenunivers , Brandts Passage 31 E, 5000 Odense:
Sommers Køkkenunivers
Sommers Køkkenunivers.

 

Tidspunkt: 18.30 – 21.00

Vi mødes kl 18.30 den 5. Oktober foran Sommers Køkkenunivers og får en smagsoplevelse af både udsøgte drikkevarer og lækkerier til både den salte og søde gane, samt inspiration til lige det dér ekstra som Pernille fra Sommers Køkkenunivers er så fantastisk inspirerende til.

Der er Olier, salt, chili, te, kaffe, kander, skåle, stålpander, tekrus, emalje, krydderier… og mange, mange flere spændende ting til køkkenet. Pernille har så mange fine ting i sin forretning og ideér til opskrifter. Det er virkelig et unikt univers, der ligger i Brandts Passage.

Prisen er 100 kr. pr. person som betales ved tilmelding.

Se link her til Sommers Køkkenunivers  og lidt her fra Youtube:

 

Pernille fra Sommers Køkkenunivers giver 10% ved køb i forretningen på denne aften til KLUB Q.

love2live - oktober - Sommers Køkkenunivers

Tilmelding:

Skriv hvor mange pladser du ønsker og Sommers Køkken den 5. Oktober 2016 i din mail til mig på: blogger@love2live.dk Da der kun kan være et begrænset antal deltagere, så skynd dig at tilmeld dig og vær sikker på at få en plads til denne aften. Når du har skrevet til mig, sender jeg dig oplysninger til betaling via MobilePay, når du har betalt er pladsen din og jeg sender dig en endelig bekræftelse.

Sidste frist for tilmelding er den 25. September 2016.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Tilmeld dig love2live nyhedsbrev og få nyheder, events og konkurrencer fra bloggen. Vi ses i din indbakke.

Kærestetur med fyldt kuffert… UPS… Næsten! Min hud…manglede noget!

Jeg glemte “min hud”

Forleden var drømmemanden og jeg afsted på en kæreste getaway. Det var en overraskelse, hvor vi skulle hen, så jeg have pakket lidt af hvert, så jeg kunne være klar til, hvad der nu skulle ske. Det eneste jeg ikke havde taget med (OK…HAVDE GLEMT), var min nye serum til ansigtet, som jeg påfører under min creme om aftenen efter at have renset min hud. Nå men hvad pokker betyder det, når der er amoriner i luften, og solen skinner både udenfor og inde i hjertet. Faktisk intet! Jeg har altid holdt fast i, at det vigtigste er, hvordan man har det indeni. Det gør jeg stadig. Men altså når det nu lyser smukt i krop og sjæl, så hvorfor ikke toppe den op ?

Toppe den op med en serum…

MOL&B - love2live - serum - til - hud - i - ansigtet

Det var en vidunderlig tur, hvor jeg både fik brugt kjoler, høje sandaler, sneakers og jeans. Men min serum manglede jeg helt vildt. Kan man virkelig mærke det på så kort tid ? Funderede jeg. Jeps…. Min hud manglede synligt det løft, fastheden og næringen, som denne serum giver huden. Den hedder Nourishing Face Serum, og er fra MOL&B Copenhagen. Da vi kom hjem ydede jeg derfor min hud førstehjælp ved at påføre den min serum, som vil være en tro følgesvend fremover i mit “grej”. Jeg er blevet meget overrasket over, hvilken effekt jeg får fra disse produkter. Jeg har arbejdet med hudpleje og makeup i 18-20 år og har prøvet en del. De her produkter giver mig det ekstra, som jeg i foråret ledte efter, idet jeg var blevet ramt af stress, og min hud simpelthen skreg på ekstra hjælp.

En jagt på noget der giver huden lige det der ekstra

Jeg fandt i min jagt MOL&B hudpleje. Jeg startede med deres Visible Facelift, som er ren botox på flaske. Det sagde sælgeren, men jeg var lidt skeptisk, indtil jeg havde prøvet den. Jeg bruger den nu dagligt under min dagcreme, hvor jeg efter 15 minutter allerede har en “askepot” virkning. Efter 28 dage lovede sælgeren mig, at der ville være et virkelig synligt resultat. Det holdt, og derfor gik jeg videre med at udskifte min hudpleje til MOL&B. Det er jeg så glad for, og det er årsagen til, at jeg har valgt at have en hobby, der hedder webshop, hvor jeg sælger produkterne. Nogle gange skal man tage et hop ud i noget nyt for at udvikle sig. Jeg er nu hoppet afsted med min nye hobby og så må jeg se, hvad det bringer. Indtil nu har det været sjovt og udviklende.

Kærligst Kristina / love2live

PS: Har du lyst at læse mere om produkterne ? Så kan du gå til denne side og klikke ind på produkterne. Ønsker du at få rådgivning til hvilke produkter, der vil passe dig bedst ? Så kan du skrive til mig i kontaktfeltet her i siden på bloggen. Du er ligeledes velkommen til at skrive en mail for rådgivning til: blogger@love2live.dk

PPS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du opdateringer på nyheder,  konkurrencer og events med bloggen ? Hvis du ikke vil misse dette, så tilmeld dig i dag:

Tik Tak….Varm kakao, støvler og brændeovn i august måned

Jeg fryser, det er hundekoldt og vi skriver kun august måned. Forleden stod jeg i den stiveste vind på sidelinjen ved en fodboldbane i Århus. Sønnike spillede en træningskamp, imens jeg det meste af tiden tænkte på varm kakao, lækre støvler med masser af varme i, og om tiden dog ikke kunne gå hurtigere.

Gummistøvle Rosemunde - august -love2live

De her gummistøvler fra Rosemunde kunne jeg godt bruge på sidelinjen. De koster 799,- og du kan se dem her

 

 

 

 

TIK TAK TIK TAK…..

Olivercph ur - august - love2liveTiden fløj heller ikke afsted den dag. Det her ur fra OLIVERCPH fås i mange farver og alle til 895,-. Check lige alle valgmulighederne ud de er virkelig fine til forskellige outfits.

 

 

 

August måned og ingen varm kakao i Århus

Da vi kom hjem sent den tirsdag aften, kunne jeg på ingen måde få varmen igen. Jeg var på nippet til at fyre op i brændeovnen. Jeg tog mig i stedet en kop te. Jeg havde forsøgt at få varm kakao i cafeteriet ved fodboldklubben i Århus, men det er jo august, så de meddelte mig, at det havde de ikke på denne tid af året. Til gengæld kunne jeg få boller i karry… ØH… Nej tak.

Nu står der en spændende weekend for døren. “Hver dag er den første dag af resten af dit liv”. Dette har jeg altid holdt mig for øje at leve efter. Så når jeg på søndag atter står på sidelinjen, er det helt sikkert, at jeg er godt pakket ind.

 

Heartmade - august - love2live

Det kunne  godt være i en sådan kimono jakke fra Heartmade til 3.499,- at jeg er ar se i på sidelinjen og foran brændeovnen i det kommende efterår.

Nyd en skøn august måned. Uanset vejret er det jo den indre varme, der tæller.

Her lige den mest præcise vejrudsigt jeg kender, så er det blot (for mig) at huske at checke den en ekstra gang. yr.no

Kærligst Kristina / love2live

PS: Vidste du at ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev får du opdateringer på nyheder,  konkurrencer og events med bloggen ? Hvis du ikke vil misse dette, så tilmeld dig i dag.